Skal du vælge et lån med 1% i rente?

'Historisk lave renter', og 'renten bliver bare ved med at falde og falde'. Udviklingen i renten fylder meget i medierne, og faktum er da også, at renten på fastforrentede realkreditlån er meget lav lige nu. Har du brug for hjælp, så book et møde med os.

Book møde

De seneste måneders kursstigninger på realkreditobligationer har medført, at 1,5%-lånet er lukket for optagelse, da kursen ligger over kurs 100.
Det betyder, at hvis du står over for at skulle optage et 30-årigt fastforrentet realkreditlån, er den eneste mulighed lånet med 1% obligationen.
Tillige kan lånet som noget helt nyt også fås uden afdrag.

Det er ikke uden grund, at lånet har fået navnet "superlånet" i medierne. Der er nemlig tale om historisk høje kurser på et 1% fastforrentet realkreditlån. Og du har således god grund til at glæde dig, hvis du står over for at skulle optage et realkreditlån.

Hvad hvis du har et 2%, 2,5% eller 3% fastforrentet realkreditlån?

Da renten igen er faldet vil det være en rigtig god ide for mange boligejere med 2%, 2,5% eller 3% at skifte til et lavere forrentet lån. Du skal dog være opmærksom på, at der er omkostninger forbundet med en nedkonvertering, ligesom der oftest vil være et kurstab på det nye lån (se eksempel længere nede).

Hvis du nedkonverterer til 1%, så får du lagt dig i en rigtig god position, hvis renten skulle begynde at stige. Så vil du nemlig få mulighed for at indfri dit 1%-lån til en lavere kurs og på den måde reducere din restgæld. Og da kursfølsomheden på 1%-lånet er meget stor, skal der ikke store renteændringer til, før det begynder at blive interessant.

Hvis vi tager udgangspunkt i et lån på 2 mio. kr. uden afdrag, så bliver forskellen:
Lånetype Kurs Ydelse Ydelse e/skat Restgæld
2,5% 104,5 4.167 2.834 2.000.000
1,0% 99 1.684 1.145 2.021.000
Forskel   -2.483 -1.689 21.000

 

Lånetype Kurs Ydelse Ydelse e/skat Restgæld
2,0% 103,5 3.334 2.267 2.000.000
1,0% 99 1.684 1.145 2.021.000
Forskel   -1.650 -1.122 21.000

 

Note: Inkl. bidrag og KundeKroner. Vær opmærksom på, at kurserne løbende ændrer sig.
Baseret på kurser fra 9. august 2019

 

Kurstab på 21.000 kr. - men lavere ydelse

Du skal altså overveje, om du vil optage et lån, hvor du får et kurstab på 21.000 kr. (som lægges oveni restgælden), men hvor du sparer enten 1.689 kr. i ydelse efter skat (hvis du i dag har et 2,5%-lån) eller sparer 1.122 kr. i ydelse efter skat (hvis du i dag har et 2%-lån).

21.000 kr. er et meget lille kurstab, som hurtigt er tjent ind igen. Og som nævnt øverst i artiklen, bliver fordelen ved 1%-lånet kun større, hvis du beholder lånet længere, eller hvis renten begynder at stige.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov