Forvaltnings­afdelingen

Lån & Spar Bank er godkendt som forvaltningsafdeling af Civilstyrelsen, som hører under Justitsministeriet.

Det betyder, at vi er godkendt til at rådgive om den administrative praksis og lovgivning knyttet ti: Midler til fonde, båndlagte midler og midler fra umyndige.

I Lån & Spars forvaltningsafdeling sætter vi fagligheden i højsædet og tilbyder at hjælpe dig:

 

  • Hvis du sidder i bestyrelsen for en fond
  • Hvis du er værge for en umyndig eller mindreårig
  • Hvis du har modtaget en båndlagt arv eller gave

Gennemsigtighed og tillid

Vi tilstræber hele tiden at være en af de bedste og billigste aktører på markedet og det er vores overbevisning, at gennemsigtighed er en forudsætning for tillid og åbenhed.

Derfor har vi valgt at have enkle og beregnelige gebyrer, som kan læses i vores gebyrliste.

I den samlede renteliste finder du den aktuelle rente under overskriften 'Opsparing' og produktet 'Opsparingskonto'. 

 

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 3378 2000, hvis du ønsker råd og vejledning om forvaltning.

Fondes midler

Er du med i bestyrelsen for en fond?

Fonde, stiftelser, legater og andre selvejende institutioner, der er omfattet af fondsloven, skal normalt anbringe deres midler i en forvaltningsafdeling, der er godkendt af Civilstyrelsen. Dette er for at sikre, at fonden bliver administreret i overensstemmelse med stifterens ønsker og fondens formål og vedtægter.

Hvordan må du anbringe pengene?

Der gælder særlige regler for hvor meget af formuen, der må investeres i f.eks. erhvervsobligationer og konvertible obligationer. Fondes midler skal anbringes efter reglerne i 'Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler'.

Hver eneste investering skal kontrolleres af en godkendt forvaltningsafdeling, så man har sikkerhed for, at den følger fondslovgivningen - det er simpelthen lovbundet.

Lån & Spar Bank har en godkendt forvaltningsafdeling, som du er velkommen til at kontakte på tlf. 3378 2000 eller gennem et af vores rådgivningscentre.

Forvaltningsafdelingen yder også anden administrativ assistance

Hvis bestyrelsen ønsker anden administrativ assistance til fondens drift, f.eks. til foretagelse af henvendelser til offentlige myndigheder, ansøgning om ændring af vedtægter, udarbejdelse af regnskab m.v., kan I også få hjælp fra forvaltningsafdelingen.

Hvad koster det?

Vi tilstræber hele tiden at være en af de bedste og billigste aktører på markedet. Og det er vores overbevisning, at gennemsigtighed er en forudsætning for tillid og åbenhed. Derfor har vi valgt at have enkle og beregnelige gebyrer. Se vores gebyrliste.

Båndlagte midler

Har du en arv eller gave, der er båndlagt?

Hvis du har en arv eller gave, der er båndlagt, skal midlerne normalt anbringes i en forvaltningsafdeling, der er godkendt af Civilstyrelsen. Det kræver loven, og det er for at sikre, at hensigten med testamentet eller gavebrevet bliver overholdt.

Man taler om, at "båndlæggelsesfundamentets betingelser skal opfyldes". Hvad betingelserne helt nøjagtig er, kommer an på testamentets eller gavebrevets ordlyd.

Båndlæggelse indebærer blandt andet, at en arving ikke kan råde over båndlagt kapital i levende live men alene hæve renten, eller at midlerne først kommer til udbetaling på et bestemt tidspunkt eller under nogle bestemte forudsætninger.

Lån & Spar Bank har en godkendt forvaltningsafdeling, som du kan kontakte på tlf. 3378 2000 eller få kontakt til gennem et af vores rådgivningscentre.

 

Der er bestemte regler for, hvordan du må anbringe pengene

Båndlagt arv eller gave skal anbringes efter reglerne i Bekendtgørelse om anbringelse af myndiges båndlagte arv. Det betyder, at midlerne kan stå som kontant indskud eller investeres i værdipapirer.

Bekendtgørelse om anbringelse af myndiges båndlagte arv fastsætter helt bestemte regler for hvor stor en del af formuen, der må investeres i forskellige slags værdipapirer. Og investeres de i værdipapirer, kræver lovgivningen, at Forvaltningsafdelingen kontrollerer hver eneste investering. Det sker for at varetage den begunstigedes langsigtede interesser - også selvom det på kort sigt kan være imod hans eller hendes ønske.

Forvaltningsafdelingen skal her ud over kontrollere, at bestyrede midler ikke forældes eller forringes, så kapital og/eller afkast kommer i fare - og endelig, skal forvaltningsafdelingen sørge for, at kapitalen bliver udbetalt, når betingelserne i båndlæggelsesfundamentet er opfyldt.

Det er som regel også Forvaltningsafdelingen, der udøver stemmeretten på eventuelle båndlagte aktier - vi kan dog give stemmeretten til den begunstigede, hvis vi er sikre på, at det ikke bringer kapital eller afkast i fare.

 

Du kan også få hjælp til andre ting fra Forvaltningsafdelingen

Hvis du har brug for anden assistance i forbindelse med de båndlagte midler, f.eks. henvendelser til offentlige myndigheder, kan du også få hjælp fra Forvaltningsafdelingen.

På samme måde kan vi træde hjælpende til, hvis du skal ansøge om frigivelse af en del eller hele det båndlagte beløb. Lån & Spar koncentrerer sig jo om at rådgive private kunder, så vi er naturligvis også ved din side, når det drejer sig om de mere specielle sager.

 

Hvad koster det?

Vi tilstræber at være en af de bedste og billigste aktører på markedet. Og det er vores overbevisning, at gennemsigtighed er en forudsætning for tillid og åbenhed. Derfor har vi valgt at have enkle og beregnelige gebyrer.

Umyndiges midler

Er du værge for et barn eller en voksen, der har mange penge?

Ifølge Værgemålsloven skal unge under 18 og voksne under værgemål have en værge. Hvad enten du er værge for en mindreårig eller en voksen, der er blevet sat under værgemål af statsamtet eller skifteretten, har du pligt til at varetage vedkommendes økonomiske interesser. Og har han eller hun mere end 75.000 kr.*, kræver loven, at du anbringer midlerne i en forvaltningsafdeling, der er godkendt af Civilstyrelsen.

Forvaltningsafdelingen skal sikre, at værgen inden for hvervets omfang varetager interesserne for den, der er under værgemål. Dette betyder blandt andet, at værgen skal sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for den, der er under værgemål, og at formuen bevares og giver rimeligt udbytte, jf. værgemålslovens §§ 24 og 25.

Lån & Spar har sådan en godkendt forvaltningsafdeling, som du kan kontakte på telefon 3378 2000 - eller få kontakt til gennem et af vores rådgivningscentre.

 

Der er bestemte regler for, hvordan du må anbringe pengene

Reglerne i 'Bekendtgørelse om værgemål' betyder, at umyndiges midler enten skal anbringes som kontant indskud eller investeres i værdipapirer. Bekendtgørelse om værgemål fastsætter helt bestemte regler for hvor stor en del af formuen, der må investeres i forskellige slags værdipapirer. Og hvis midlerne investeres i værdipapirer, skal Forvaltningsafdelingen kontrollere hver eneste investering - dette er et lovkrav. I visse tilfælde skal en forvaltningsafdeling også revidere værgens regnskab over frie midler - igen for at sikre, at midlerne kommer den umyndige til gode.

 

Hvad koster det?

Vi tilstræber hele tiden at være en af de bedste og billigste aktører på markedet. Og det er vores overbevisning, at gennemsigtighed er en forudsætning for tillid og åbenhed. Derfor har vi valgt at have enkle og beregnelige gebyrer. Se vores gebyrliste.

*Hvis midlerne samtidig er båndlagte, skal de også i en forvaltningsafdeling, selvom det er mindre end 75.000 kr.

Flere artikler om investering

Ser på iPad

Investér i obligationer

Drømmer du om at få mere ud af din opsparing, men vil du helst undgå de helt store rutsjeture? 

To seniorer på fortovscafé

Aktiesparekontoen gør det lettere at investere

Med kontoen får du attraktive skattevilkår og automatisk indberetning.

Mand sidder ved skærm

Etik i investeringsrådgivning

I Lån & Spar har vi  etiske retningslinjer, som skal sikre dig ordentlig og sober investeringsrådgivning.

Regler om investering (MiFID)

Investorbeskyttelse (MiFID) 

MiFID handler om, hvordan vi skal rådgive dig, når du som privatperson handler med værdipapirer.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov