Privat
Erhverv
Om Lån & Spar
Tue Oct 17 01:57:51 CEST 2017



Vilkår for medlemslån til medlemmer af Danmarks Lærerforening

DLF Medlemslån yder lån til foreningens medlemmer på baggrund af en kreditvurdering foretaget af Lån & Spar Bank A/S (L&S).

Betingelser for at optage lån
Låntager skal være almindeligt medlem af Danmarks Lærerforening og have ansættelse i en varig tjenestemandsstilling eller være ansat som overenskomstansat månedslønnet lærer i en ikke tidsbegrænset stilling eller være pensioneret fra en af de nævnte stillinger.

Låntagere, som ikke er ansat i varig tjenestemandsstilling, ved stat eller kommune, kan først søge om optagelse af lån efter 2 års ansættelse i ovennævnte stillinger.

Det er en forudsætning for optagelse af lån, at der for tjenestemandsansatte, hos den lønudbetalende myndighed kan opnås forskrivning på løn og pension. Dette er endvidere gældende for overenskomstansatte, hvor der er indgået aftale om mulighed for lønforskrivning. For lån, hvor der på grund af ansættelsesforholdets karakter, ikke kan opnås forskrivning på løn og pension, er det en forudsætning for opnåelse af lån, at der etableres en betalingsaftale fra låntagers konto.

Har ansøger en ægtefælle eller samlever, underskriver denne som meddebitor på lånet.

Det forudsættes, at låntager har etableret en gruppelivsordning i Danmarks Lærerforenings frivillige gruppelivsforsikring (det er ikke samme gruppelivsforsikring, som fremgår af lønsedlen). En sum svarende til lånets størrelse vil være pantsat i gruppelivsforsikringen, som en forudsætning for at lånet kan gives. Hvis du ikke allerede er medlem af gruppelivsforsikringen, kan du downloade et ansøgningsskema under 'Min Side' på dlf.org.

Du kan søge om lånet via internettet ved at klikke her.

Efter påtegninger i DLF Medlemslån videresendes bestillingsskemaet med bilag til ekspedition i L&S, Depot- og Udlandsafdelingen. Det er her et krav, at lånsøgeren ikke er registreret i RKI samt at L&S ikke har væsentlige bemærkninger til den indsendte årsopgørelse og lønseddel.

Lånegrænse
Lånegrænsen er kr. 200.000,- og maksimalt 50% af årslønnen.

Gebyr og afgift
Ekspeditionsgebyr ved etablering kr. 1.400,-
For låntagere bosiddende på Grønland betales 1,5% i registreringsafgift til staten.

Gebyrer for ekstraordinære ekspeditioner, f.eks. kopiering, ekstra opgørelser o.lign. opkræves i henhold til bankens gebyroversigt, punktet øvrige gebyrer vedr. depot/pantebreve.

Fastsættelse af renten på medlemslån
Renten på lånet er variabel og fastsættes på basis af den af Lån & Spar Bank A/S laveste fastsatte rente på Privatlån med et fradrag på p.t. 0,95 %. Renten reguleres ultimo måneden efter ændringer i renten på Privatlån. Rentefradraget kan ændres af Danmarks Lærerforening,

Afregning af lånet
Når lånet er bevilget, sendes lånetilbud, gældsbrev samt lønforskrivning til låntager, som underskriver og returnerer dokumenterne. Når L&S har modtaget det underskrevne gældsbrev og lønforskrivning retur, sendes afregningsnota til låntager. Lånebeløbet med fradrag af låneomkostninger indsættes på den af medlemmet oplyste konto.

Tilbagebetaling af lånet
Lånet, der ydes som annuitetslån med variabel rente og kvartårlig rentetilskrivning, tilbagebetales med en fast månedlig ydelse. Ydelsen kan maximalt (inklusiv eventuelle andre lån med lønforskrivning) udgøre 1/8 af låntagers månedsløn og lånets løbetid vil som udgangspunkt maximalt udgøre 8 år. Lånet skal være tilbagebetalt, inden låntager fylder 70 år. Hvis renten stiger eller falder i tilbagebetalingsperioden, vil ydelsen blive fastholdt og restløbetiden forlænget eller forkortet.

Adresseændring
Hvis en låntager flytter, skal den nye adresse hurtigst muligt meddeles L&S.
Endvidere skal låntager meddele L&S eventuel overgang til orlov, samt fratrædelse.

Kontoudskrift
Kontoudskrift sendes til låntager ved årsultimo, samt ved opgørelse af lånet.

Opsigelse af lånet
Lånet kan indfries af låntager uden varsel, og lånet kan opsiges af DLF Medllemslån med 3 måneders varsel. Ved misligholdelse af lånet gælder betingelserne, som fremgår af gældsbrevet.

Ændringer af vilkår
Nærværende vilkår er gældende 1 måned fra udsendelsesdagen. DLF Medlemslån forbeholder sig ret til efter denne dato at ændre vilkårene uden varsel. Låneansøgninger modtaget efter fristen vil blive behandlet i overensstemmelse med eventuelle nye vilkår. Lånsøger vil straks få de nye vilkår tilsendt.

Klageadgang og bilæggelse af tvister
Lån & Spar Bank administrerer Medlemslån for Danmarks Lærerforening og er i den forbindelse ansvarlig for klagebehandling.

Hvis debitor ønsker at klage, skal debitor i første omgang kontakte Lån & Spar Bank.

Fører henvendelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan debitor klage til Danmarks Lærerforening, att.: Økonomiafdelingen, Medlemslån, Vandkunsten 12, 1467 København K.

Fører henvendelsen til Danmarks Lærerforening ikke til en tilfredsstillende løsning, har debitor mulighed for at klage over Medlemslånet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.forbrug.dk.

Debitor har også mulighed for at indgive klager over markedsføring, herunder over den information om Medlemslånet som debitor har modtaget, til Forbrugerombudsmanden, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Klager over behandling af personoplysninger kan indbringes for Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K, www.datatilsynet.dk.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til DLF Medlemslån,
tlf. nr.: 3369 6300 eller på e-mail dlf@dlf.org.


<- Tilbage