Sådan undgår du at blive snydt af en svindler
Godkend ALDRIG nogen betalinger, med din MitID, som du ikke selv har oprettet.
Oplys aldrig personlige oplysninger eller MitID informationer til nogen som helst.
Svindlere benytter sig for det meste af disse to metoder:
- Phishing - hvor svindleren prøver at stjæle dine personlige oplysninger, som betalingskort, cpr.nr., MitID Bruger-ID eller passwords via en mail, SMS eller falsk hjemmeside.
- Vishing - hvor svindleren prøver at få dig til at oplyse dine personlige oplysninger, som betalingskort, cpr.nr., MitID Bruger-ID eller MitID koder, via et telefonopkald.
Når du kender tegnene på phishing og vishing, kan du nemmere undgå at blive ramt.
Pas på falske mails og SMS'er, samt opkald fra 'banken'
Phishing foregår ved, at svindlere kontakter dig på mail eller SMS og beder dig om at give dem dine personlige informationer, mens de udgiver sig for at være en virksomhed, du kender og stoler på. De indeholder som regel trusler om, at din konto eller dit kort bliver lukket, hvis du ikke sender dine oplysninger.
Det er også phishing, hvis svindlere f.eks. opretter en falsk hjemmeside med det formål at narre dig til at give dem fortrolige oplysninger.
Vishing er når svindlerne ringer dig op og bilder dig ind at det er banken eller politiet el. lign. Samtalen kan starte med at der er ved at ske en større betaling eller overførsel fra dine konti eller kort, og du kan redde dine penge, ved at overføre pengene til en 'sikkerhedskonto' i en anden bank. Svindlerne vil så bede dig om at godkende overførslerne til den sikkerhedskonto.
Råd til at undgå phishing
- Opgiv ikke fortrolige oplysninger i mails, SMS'er eller på hjemmesider, du ikke kender og stoler på.
- Ring til banken, hvis du er i tvivl - heller en gang for meget, end en gang for lidt.
- Banken vil aldrig skrive til dig og bede om personlige oplysninger via mail eller SMS.
- Slet altid spammails - lad være med at åbne dem og klik ikke på links eller vedhæftede dokumenter
Råd til at undgå vishing
- Opgiv aldrig fortrolige oplysninger i telefonsamtaler - banken har allerede disse informationer.
- Ring til banken, hvis du er i tvivl - også selvom det ser ud som opkaldet kommer fra banken.
- Overfør ikke penge til en 'sikkerhedskonto' opgivet af svindleren - banken vil altid selv spærre beløb, som ser mistænkelige ud og ikke bede kunden gøre det.
Er dine oplysninger blevet stjålet?
Hvis du er i tvivl, om en mail er fra os eller en svindler, er du altid velkommen til at kontakte vores Kundeservice på 3378 2000. Er dine personlige oplysninger blevet stjålet, skal du kontakte politiet.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.