Tue Dec 18 20:38:13 CET 2018
Privat
Erhverv

Hvor meget kan jeg overføre om dagen?

Beløbsgrænserne i MobilePay afhænger af, om du har identificeret dig med CPR-nummer, NemID eller er fuldt legitimeret - dvs., at du har identificeret dig selv med pas/kørekort og sygesikring i din bank.

Hvis du har identificeret dig med CPR-nummer, kan du overføre 3.000 kr. om dagen og max 80.000 kr. pr. år.

Hvis du har indtastet NemID, kan du overføre 10.000 kr. om dagen til familie, venner m.fl. og derudover op til 10.000 kr. om dagen i butikker - i alt 20.000 kr. Derudover kan du max overføre 150.000 kr. til venner og familie om året, mens der ikke er nogen årlig beløbsgrænse for betaling i butikker.

Hvis du er fuldt legitimeret, er de daglige beløbsgrænser de samme, som for NemID. Derudover kan du overføre op til 300.000 kr. om året til venner og familie, mens der ikke er nogen årlig beløbsgrænse for betaling i butikker.

Du kan se alle beløbsgrænser på www.mobilepay.dk, og din egen beløbsgrænse under Indstillinger i din Mobilpay-app.