Mon Dec 10 10:01:13 CET 2018
Privat
Erhverv

"Trafiklys-mærkning" af investeringsprodukter

Fra 1. juli 2011 blev der i Danmark indført en regel om risikomærkning af investeringsprodukter.

Mærkningen tager udgangspunkt i risikoen for at tabe det investerede beløb og/eller om produktet er et sammensat produkt - eksempelvis en struktureret obligation.

Kategoriseringen opdeles i en grøn, gul og rød kategori. (Kategorierne er vist nederst i skemaform)


Grøn gives til produkter, hvor risikoen for at tabe hele det investerede beløb må betragtes som meget lille, hvis investeringen holdes til udløb. Risikoen kan dog foreligge, og der kan forekomme kursudsving i investeringens løbetid. I den grønne kategori placeres eksempelvis danske stats- og realkreditobligationer samt statsobligationer udstedt af eurolande i euro og danske kroner.


Gul gives til produkter, hvor hele det investerede beløb kan tabes. Her placeres eksempelvis statsobligationer udstedt i andre valutaer end danske kroner eller euro. Dette skyldes, at valutarisikoen på obligationer udstedt i andre valutaer end euro vil påføre investeringen en risiko.


Rød gives til produkter, hvor der kan tabes mere end det investerede beløb eller produkter, hvor det kan være svært at gennemskue risikoen, fordi de eksempelvis er sat sammen af flere produkter. Disse produkter placeres i rød, selvom man eventuelt ikke kan tabe hele det investerede beløb. Desuden vil aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, også skulle indgå i den røde kategori. Dette skyldes, at risikoen ved at handle på sådanne markeder vurderes højere end handel på regulerede markeder, idet der ikke er samme gennemsigtighed vedrørende pris.

Risikomærkningen fortæller ikke noget om sandsynligheden for, at der opstår et tab og det er derfor vigtigt at være bevidst om, at produkterne i en kategori ikke nødvendigvis har samme sandsynlighed for et tab.

Dvs. at:

  • inden for samme kategori kan der godt være en højere sandsynlighed for tab ved ét investe-ringsprodukt end ved ét andet.

  • et investeringsbevis der alene kan købe danske stats- og realkreditobligationer er kategoriseret som gul, selv om obligationerne der investeres i enkeltvis er kategoriseret som grønne.

  • sandsynligheden for tab godt kan være større på et grønt produkt end på et gult eller rødt produkt, f.eks. hvis et produkt er klassificeret som gult eller rødt blot fordi det er et sammensat produkt.

Kategoriseringen fokuserer på de finansielle produkters risici og/eller kompleksitet og ikke eventuelle afkast. Muligheden for at opnå et positivt afkast tages således ikke i betragtning. Vi gør derfor opmærksom på, at risikomærkningen ikke bør være det eneste grundlag for valg af investeringsprodukter.

Samtidig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der ingen sammenhæng er mellem en porteføljes investeringsprofil og den risikomærkning som er knyttet til de typer af investeringsprodukter, som indgår i en portefølje.



Oversigt udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet


KategoriBeskrivelseEksempel
"Grøn"Investeringsprodukter, hvor risikoen for at tabe hele det investerede beløb må betragtes som meget lille, hvis investeringen holdes til udløb. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue.- Skatkammerbeviser.
- Statsobligationer udstedt af eurolande i EUR og DKK.
- Realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter.
- Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) udstedt af danske realkreditinstitutter.
- Særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske penge- og realkreditinstitutter.
- Junior covered bonds og seniorgæld udstedt af danske penge- og realkreditinstitutter til finansiering af supplerende kapital til dækning af SDO'er og SDRO'er.
- Skibskreditobligationer og kasseobligationer udstedt af et skibsfinansieringsinstitut.
- Obligationer udstedt af Kommune Kredit.
"Gul"Investeringsprodukter, hvor der er risiko for at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue.- Garantbeviser.
- Andelsbeviser.
- Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.
- Erhvervsobligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked.
- Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det investerede beløb.
- Exchange Traded Notes, hvor der ikke kan tabes mere end det investerede beløb.
- Statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR.
- Udenlandske realkreditobligationer.
- Investeringsforeningsbeviser (UCITS).
- Specialforeningsbeviser.
- Strukturerede indlån.
- Tegningsretter på investeringsprodukter i gul kategori.
"Rød"Investeringsprodukter, hvor der er risiko for at tabe mere end det investerede beløb, eller produkttyper, som er vanskelige at gennemskue.- Hedgefondbeviser uanset det underliggende investeringsprodukt.
- Pantebreve.
- Aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked (herunder handel på multilaterale handelsfaciliteter (MHF) og alternative markedspladser).
- Erhvervsobligationer, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked (herunder handel på multilaterale handelsfaciliteter (MHF) og alternative markedspladser).
- Certifikater, hvor der kan tabes mere end det investerede beløb.
- Exchange Traded Notes, hvor der kan tabes mere end det investerede beløb.
- Andre Non-UCITS.
- Anparter i eksempelvis skibe, ejendomsprojekter m.v.
- Strukturerede obligationer
- Optioner, futures, og terminsforretninger på fx valuta, aktier, obligationer, andre værdipapirer, afkast, renter, indeks, råvarer
- Renteswaps.
- Swaptioner
- Aktieswaps og swaps på aktieindeks
- Valutaswaps (udveksling af betalinger i forskellige valutaer)
- Inflationsswaps
- Råvareswaps.
- Total Return Swaps.
- Contract For Difference (CFD'er).
- Credit Default Swap (CDS'er).
- Fremtidig renteaftale (FRA'er).
- Exchange Traded Funds (ETF'er).
- Enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre økonomiske statistikker.
- Ethvert andet instrument omfattet af bilag 5, nr. 4)- nr. 11) i lov om finansiel virksomhed.
- Tegningsretter på investeringsprodukter i rød kategori