Sat Apr 21 17:42:12 CEST 2018
Privat
Erhverv

Snart kan du bruge NemID på mobilen

Den nye NemID nøgleapp gør det nemt og hurtigt for dig at logge ind med NemID. I stedet for at finde papkortet frem kan du snart bare swipe på din smartphone eller tablet.

Vil du overføre penge i netbanken, tjekke din pension eller skat, kan du snart bruge din mobil som nøgle. Fra slutningen af maj kan du nemlig downloade den nye NemID nøgleapp til din iPhone, Android eller tablet.



Godkend med et swipe

Med den nye nøgleapp slipper du for at finde papkortet frem og taste en nøglekode. Når du har app'en på din mobil eller tablet, skal du blot swipe på din telefon som godkendelse - ligesom du kender det fra MobilePay i dag.



Kan bruges samme steder som nu

Den nye app er udviklet af bankerne i samarbejde med det offentlige, og du kan bruge app'en alle de steder, hvor du bruger dit NemID i dag.



Lige så sikker som nøglekortet

Du behøver ikke at bekymre dig om sikkerheden, for NemID nøgleapp'en er lige så sikker som det fysiske nøglekort, du har på papir.



Du kan stadig bruge dit fysiske nøglekort

Nøgleapp'en erstatter ikke det fysiske nøglekort, men er et digitalt supplement. Så hvis du ikke har lyst til at bruge app'en, eller du mister din telefon, kan du stadig bruge det gamle nøglekort.



Vidste du?

  • Fem millioner danskere har NemID.

  • NemID bruges hver måned 65 millioner gange til f.eks. at overføre penge i netbanken, logge på borger.dk eller handle på nettet.

  • Man kan downloade den nye NemID nøgleapp i App Store og Google Play Store fra slutningen af maj.

Book et møde med en personlig rådgiver

Ring på 3378 2000 eller send os dine oplysninger, så kontakter vi dig.