Sat Apr 21 17:41:46 CEST 2018
Privat
Erhverv

Kort spærret for at undgå misbrug

En mistanke om mulig misbrug af oplysninger fra danske kort betyder, at 18.000 danskere i den nærmeste fremtid vil få nye betalingskort. Nogle kunder i Lån & Spar bliver også berørt.



Vi er i gang med at udskifte kort

Hos Lån & Spar er vi i gang med at spærre alle de MasterCard og Visa/Dankort, som er under mistanke. Vi er også ved at bestille nye kort, som bliver sendt ud hurtigst muligt.

Er du blandt de berørte kunder, får du direkte besked på mail eller brev.



Udskifter kortene for at forebygge

Skal du have nyt MasterCard eller Visa/Dankort, betyder det ikke nødvendigvis, at dit kort er blevet misbrugt.

Kortene bliver udskiftet for at forebygge misbrug, så du ikke på et senere tidspunkt skal spærre dit kort akut.



Husk at opdatere dine oplysninger

Hvis du får udskiftet dit kort, skal du huske at ændre dine kortoplysninger på abonnementer som f.eks. BroBizz, Netflix og hos dit mobilselskab.