Tue Jun 19 12:45:00 CEST 2018
Privat
Erhverv

1,5% eller 2% på dit boliglån?

Af boligøkonom Karsten Poul Jørgensen

De seneste måneders kursstigninger på obligationer har medført, at 2%-lånet lige nu ligger og balancerer omkring kurs 100.

Det betyder, at hvis du skal til at optage et 30-årigt fastforrentet realkreditlån, skal du beslutte, om du ønsker at tage lånet i 1,5%- obligationen eller 2%-obligationen.

Valget er ikke så simpelt, og der er fordele og ulemper, når man sammenligner de to lån.



Fordele og ulemper med 1,5% i rente:

  • Du betaler en lavere rente

  • Du betaler en lidt lavere ydelse

  • Du afdrager mere

  • Dit lån har en højere kursfølsomhed

  • Du får et større kurstab, når du optager lånet


Fordele og ulemper med 2% i rente:

  • Du betaler en lidt højere rente

  • Du betaler en lidt højere ydelse både før og efter skat

  • Du afdrager mindre

  • Dit lån har en lavere kursfølsomhed

  • Du får kun et meget lille kurstab, fordi lånet ligger væsentligt tættere på kurs 100.


Hvad skal du vælge?

Ganske kort kan det siges, at hvis du ønsker den mindste risiko, bør du vælge 2%-lånet, men hvis du ønsker det billigste lån, skal du vælge 1,5%-lånet.

Det helt optimale valg afhænger nemlig af den fremtidige renteudvikling, som vi jo af gode grunde ikke kender.

Hvis renten er uændret eller stiger, så vil 1,5%-lånet være optimalt. Men hvis renten falder igen, OG du skal indfri lånet før tid (hvis du vil lægge dit lån om eller sælge din bolig), så vil 2%-lånet være det optimale valg.



Et eksempel

Hvis vi tager udgangspunkt i et lån på 1 mio. kr. med afdrag, ser forskellen sådan her ud (uden hensyn til bidragssatsen):


Lånetype


Kurs


Ydelse


Ydelse e/skat


Afdrag


Restgæld


2%


100


3.695


3.144


2.049


1.000.000


1,5%


96


3.596


3.165


2.310


1.042.000


Forskel


-99


+21


-261


42.000



Du skal altså overveje, om du vil tage et lån, hvor kurstabet er 42.000 kr. større, men hvor du har en ydelse, der er 21 kr. højere efter skat, og du samtidig afdrager 261 kr. mere om måneden.

Umiddelbart virker det som et stort kurstab for at få et lån, hvor afdraget er en smule højere, og ofte vælger boligejere også lånet tættest på kurs 100 for at minimere kurstabet. Men som jeg nævner længere oppe i artiklen, kan 1,5%-lånet vise sig at være det optimale valg, hvis renten stiger.



Book et boligmøde

Hvis du overvejer at købe bolig eller at omlægge dit lån, er du meget velkommen til at booke et boligmøde med en af vores dygtige rådgivere. Sammen kan I finde ud af, hvilket lån der passer bedst til dig og din situation.

Ring til Kundeservice på 3378 2000 eller book et møde her.

Book et møde med en personlig rådgiver

Ring på 3378 2000 eller send os dine oplysninger, så kontakter vi dig.