Thu Dec 13 23:46:57 CET 2018
Privat
Erhverv

Nu får du endnu bedre forbrugerbeskyttelse, når du investerer

Af cheføkonom i Lån & Spar Kai Lindberg

Mener vi i banken, at du har råd til at tage det tab, der kan komme af dine investeringer? Og hvor meget betaler du helt præcist for at investere? Fra årsskiftet giver nye EU-regler dig endnu bedre besked om dine investeringer


Det skal du bl.a. have klar besked om efter de nye MiFID II-regler:

  • Mener min bank, jeg kan klare et eventuelt tab på mine investeringer?
  • Hvad koster det mig om året at investere?
  • Hvor meget koster det mig at købe eller sælge værdipapirer?

Vi nærmer os 2018, og én ting er allerede sikker: Du får meget mere at vide om dine investeringer i det nye år. Den 3. januar træder EU's MiFID II-regler i kraft, og de skal bl.a. gøre det helt synligt for dig, hvad du betaler for dine investeringer. En dansk minister har udtalt, at danske forbrugere kan opnå en milliardbesparelse med de nye regler, og det er vi i Lån & Spar fuldstændig enige i.

De nye regler indeholder tre vigtige punkter:

Du får at vide, hvad vi i banken mener om dine investeringer
Når du får rådgivning om dine investeringer, skal vi i banken også fremover vide noget om din økonomi, din risikoprofil, og hvad du kender til investeringer. Som noget nyt skal vi nu også fortælle dig, hvad vi mener om din evne til at bære det tab, din investering kan ende med. Og vi skal vurdere, om dine nuværende investeringer passer til dig, og hvordan vores forslag eventuelt kan forbedre dine investeringer.

Du får mange flere detaljer om, hvad du betaler for
Når du får et investeringsforslag af os, skal vi samtidig vise dig, hvad du kan forvente, det vil give af omkostninger. Du skal også årligt have en oversigt over, hvad du faktisk har haft af omkostninger i forbindelse med dine investeringer.

Når du handler værdipapirer, skal vi både før investeringen og på notaen vise dig de omkostninger, du har ved den handel, du er i gang med. Det gælder, hvad enten du køber eller sælger.







Du kan først handle, når vi kender din nationalitet
Før du overhovedet kan handle værdipapirer, skal vi have registreret din nationalitet og andre lovpligtige oplysninger. Har vi dem allerede, kan du blot handle, har vi dem ikke, kan du give os dem i netbanken eller via Zapp. Ligeså snart vi har de nødvendige oplysninger, kan du købe og sælge værdipapirer igen. For børneopsparinger og andre ordninger, hvor der er forskel på, hvem der har pengene, og hvem der handler, skal vi have registreret jer begge, for at du kan handle.

Vi glæder os!
I Lån & Spar glæder vi os til at give kunderne en endnu bedre investeringsoplevelse. Samtidig vil vi bestræbe os på ikke at lade de mange krav om detaljer og oplysninger overskygge det væsentlige:
At du som kunde får en investering, der passer til din økonomi og risikovillighed.

Glædelig jul og godt nytår!

Book et møde med en personlig rådgiver

Ring på 3378 2000 eller send os dine oplysninger, så kontakter vi dig.