Mon Jun 18 15:19:25 CEST 2018
Privat
Erhverv

Er du værge for et barn eller en voksen, der har mange penge?

Ifølge Værgemålsloven skal unge under 18 og voksne under værgemål have en værge. Hvad enten du er værge for en mindreårig eller en voksen, der er blevet sat under værgemål af statsamtet eller skifteretten, har du pligt til at varetage vedkommendes økonomiske interesser. Og har han eller hun mere end 75.000 kr.*, kræver loven, at du anbringer midlerne i en forvaltningsafdeling, der er godkendt af Civilstyrelsen.

Forvaltningsafdelingen skal sikre, at værgen inden for hvervets omfang varetager interesserne for den, der er under værgemål. Dette betyder blandt andet, at værgen skal sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for den, der er under værgemål, og at formuen bevares og giver rimeligt udbytte, jf. værgemålslovens §§ 24 og 25.

Lån & Spar har sådan en godkendt forvaltningsafdeling, som du kan kontakte på telefon 33 78 20 00 - eller få kontakt til gennem et af vores rådgivningscentre.

Der er bestemte regler for, hvordan du må anbringe pengene
Reglerne i Bekendtgørelse om værgemål betyder, at umyndiges midler enten skal anbringes som kontant indskud eller investeres i værdipapirer. Bekendtgørelse om værgemål fastsætter helt bestemte regler for hvor stor en del af formuen, der må investeres i forskellige slags værdipapirer. Og hvis midlerne investeres i værdipapirer, skal Forvaltningsafdelingen kontrollere hver eneste investering - dette er et lovkrav. I visse tilfælde skal en forvaltningsafdeling også revidere værgens regnskab over frie midler - igen for at sikre, at midlerne kommer den umyndige til gode.

Hvad koster det?
Vi tilstræber hele tiden at være en af de bedste og billigste aktører på markedet. Og det er vores overbevisning, at gennemsigtighed er en forudsætning for tillid og åbenhed. Derfor har vi valgt at have enkle og beregnelige gebyrer. Se vores gebyrliste

*Hvis midlerne samtidig er båndlagte, skal de også i en forvaltningsafdeling, selvom det er mindre end 75.000 kr.

Ring mig op

Vi ringer dig gerne op, hvis du vil høre mere om, hvad Forvaltningsafdelingen i Lån & Spar kan tilbyde dig.

Bestil opringning

Download et værgemålsregnskab

Klik her