Fri Jan 19 17:56:36 CET 2018
Privat
Erhverv

Finansiel Rådgiver til Rådgivningscenter Østerbro

Vi mangler en kollega, som vil være med til at videreføre vores succes på Østerbro.

Rådgivningscenter Østerbro er en ung dynamisk afdeling som er i rivende udvikling og vi søger derfor en proaktiv og konkurrenceminded rådgiver med interesse og erfaring indenfor boligområdet.

Du kommer til at arbejde i en afdeling, hvor vi arbejder ud fra devisen frihed under ansvar. Hvilket gør, at du har stor frihed i din hverdag og i vid udstrækning må gøre tingene som du finder bedst.

Dine kollegaer er humørfyldte, positive og ambitiøse. Vi har et rigtig godt kollegialt sammenhold. Vi fejre hinandens succeser og ser os selv som en stor stærk enhed med plads til vores forskelligheder og kompetencer.

Er kunden i centrum hos dig ?
Den finansielle rådgiver i Lån & Spar er generalist på privatkundeområdet og rådgiver om alle aspekter af den private kundes økonomi. Du bliver personlig rådgiver for din egen mindre kundeportefølje, hvor dit primære fokus skal ligge på nye kunder.

Du skal derfor være:

· God til at snakke med mennesker og vinde deres tillid.
· Du skal være positiv og se muligheder fremfor begrænsninger.
· Du skal være ihærdig, arbejdsom og gå efter at vinde alle forretninger.

I forlængelse af dialogen med kunden vil det være din opgave, at foretage de økonomiske beregninger og kreditvurdere kunden.

For at du kan fokusere på det, du er bedst til - at give kunderne en personlig og kompetent rådgivning med udgangspunkt i deres behov, varetages udarbejdelse af dokumenter af dine dygtige kolleger i vores supportafdeling.

Faglige kompetencer
· Du er uddannet indenfor den finansielle sektor.
· Du har min. 2 års erfaring med salg og rådgivning af egen kundeportefølje.
· Du har en stor allround faglig viden med hovedvægt på boligområdet.

Vil du arbejde på verdens bedste arbejdsplads?
Vil du være med i en bank, der skaber fremdrift og gode resultater, og hvor vi går efter at have de mest tilfredse kunder? Så er du den rette kandidat. Vi vil glæde os til at byde dig velkommen til en sjov og udfordrende hverdag.

I Lån & Spar har vi fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. I 2015 fik vi EU´s arbejdsmiljøpris for at være en af Europas bedste arbejdspladser. Vi har også modtaget Global Healthy Workplace Award 2015 for verdens bedste program for at sikre arbejdsglæde og sundhed. Det er vi selvfølgelig meget stolte af.

Hør fra nogle af vores kolleger, hvordan det er at være ansat i Lån & Spar: lsb.dk/mød os

Du kan sende en ansøgning og et cv ved at klikke på knappen nedenfor. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte filialchef Andreas Lindahl på telefon 27 74 20 56



Send ansøgning



Gode råd inden du søger

Vi har samlet nogle praktiske informationer og gode råd til din ansøgning og dit CV.

Læs de gode råd her

Mød kollegerne

Her kan du møde nogle af kollegerne i Lån & Spar.

Læs mere

Rekrutteringsproces

Her gennemgår vi vores rekrutteringsproces, så du ved, hvad du kan forvente af os.

Læs mere

Medarbejderudvikling

Glade medarbejdere giver glade kunder. Læs mere om, hvordan vi arbejder med medarbejderudvikling.

Læs mere