Sun Apr 22 20:14:49 CEST 2018
Privat
Erhverv

Lån & Spars rekrutteringsproces

At søge nyt job er en stor beslutning. Derfor er det rart at vide, hvad der sker, når du har sendt din ansøgning. Nedenfor giver vi dig et overblik over hele forløbet, fra du sender din ansøgning, og til du måske bliver en del af Lån & Spar.



Stillingsopslag og udvælgelse

Af stillingsopslaget, for det ledige job, vil det fremgå, hvilke kompetencer du skal have, og hvilke forventninger vi har til dig som ny medarbejder. HR-afdelingen og den rekrutterende leder gennemgår de ansøgninger vi modtager, og udvælger de personer, der skal til samtale.



Samtale

Du vil som regel skulle igennem to jobsamtaler før en eventuel ansættelse. Jobsamtalen er din chance for at stille uddybende spørgsmål til os, og vores mulighed for at få uddybet dine kompetencer. Vi er således i stand til at få belyst, hvad vi hver især kan opnå ved et eventuelt samarbejde. Samtalen skal give dig som ansøger, og os som virksomhed, et godt grundlag for at vurdere, om "kemien" og kompetencerne passer sammen.

Det er vigtigt for Lån & Spar, at du kan leve op til vores vision og mission. Derfor vil vi naturligvis lægge vægt på dette ved samtalen. Læs mere om vores vision og mission



Test

I forlængelse af den første samtale benytter vi en personlighedstest (DISC personprofil analyse) som et værktøj i dialogen med dig. Selv om vi anvender et validt og opdateret testværktøj, giver en test naturligvis ikke et endegyldigt svar, men kan være med til at give indblik i dig som person. Når der er foretaget en personlighedstest, får du naturligvis altid en fyldig tilbagemelding og mulighed for at komme med dine kommentarer og input i forbindelse med tilbagemeldingen. Vi behandler alle testresultater fortroligt.

Der foretages ikke test, der søger at afdække intelligenskvotienten. I visse tilfælde opstilles der arbejdsrelaterede opgaver (assessment centre), som du bliver bedt om at komme med løsningsforslag til. Ved gennemførelsen af disse opgaver vil du altid få feedback på performance.
Læs mere om vores testpolitik



Ansættelse eller afslag

Har du været til samtale, får du altid en mundtlig besked fra os, hvad enten du har fået jobbet eller ej. Bliver du ikke inviteret til samtale, vil du få et skriftligt afslag. Forud for ansættelsen kan der indhentes referencer fra tidligere arbejdsgiver.



Tilbage

Kontakt vores HR Partner





Anita Qvistgaard
HR Partner
Ansvarlig for kundevendte afdelinger

Tlf. 33 78 23 86
Skriv til Anita

Job i Lån & Spar Bank

Hvis du har lyst, så har du alle muligheder i Lån & Spar

Læs mere

Gode råd inden du søger

Vi har samlet nogle praktiske informationer og gode råd til din ansøgning og dit CV.

Læs de gode råd her

Mød kollegerne

Her kan du møde nogle af kollegerne i Lån & Spar.

Læs mere

Medarbejderudvikling

Glade medarbejdere giver glade kunder. Læs mere om, hvordan vi arbejder med medarbejderudvikling.

Læs mere