Lån & Spar ATM

Kriminelle bruger unge til hvidvask


Et stigende antal unge bliver brugt til at hjælpe kriminelle med at hvidvaske sorte penge. Det foregår typisk sådan, at en fremmed eller bekendt opsøger den unge og spørger, om de må overføre nogle penge, som den unge efterfølgende hæver og giver dem tilbage. Nogle gange bliver den unge betalt for at hæve pengene, andre gange bliver personen truet.

Fænomenet kaldes muldyrssvindel, og de unge er helt ned til 12-13 år. Har du selv større børn, er det en rigtig god idé at tale med dem om muldyrssvindel, så de ikke risikerer at blive involveret i noget ulovligt. Det kan nemlig have store konsekvenser.

 

De unge bliver medskyldige i alvorlig kriminalitet

Det kan måske virke uskyldigt, men de unge kan blive gjort medskyldige i alvorlig strafbar økonomisk kriminalitet, hvis de hjælper kriminelle. Muldyrssvindel kan både give bøder og fængselsstraf afhængig af situationen og den unges alder.

 

Hvad kan man gøre?

Det en rigtig god idé at tale med dine børn om muldyrssvindel, så de ved, at de skal sige nej, hvis de bliver opsøgt af en person, som vil have hjælp til at hæve penge. Nogle unge er ikke opmærksomme på, at de gør noget kriminelt. Det er også en god idé at holde øje med, om der er større overførsler på dine børns konti.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.