Coronavirus – tiltag i Lån & Spar


I Lån & Spar følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derfor har vi taget en række initiativer for at mindske risikoen for spredning af coronavirus.

Vi vil gerne passe godt på både vores kunder og vores medarbejdere. Derfor håber vi, at alle vil tænke en ekstra gang over, om de har brug for at komme ned i banken, eller om det kan klares over telefonen eller et onlinemøde.

 

Vi har åbent, men låser dørene

Fra onsdag den 18. marts 2020 vil dørene til vores rådgivningscentre være låste for at minimere smittespredningen. Det betyder, at vi kun tager imod kunder, der har en aftale.

Sådan kommer du i kontakt med os:

  • Ring eller skriv til din personlige rådgiver
  • Ring til kundeservice på 3378 2000
  • Skriv til kundeservice på lsb@lsb.dk

 

Møder med banken

Vi tilstræber at holde alle møder som onlinemøder eller over telefonen. Er dette ikke muligt, afholdes disse som fysiske møder, efter forudgående aftale.


Hvis du besøger en af vores afdelinger:

  • Så siger vi  goddag med et smil og undlader håndtryk    :-)
  • Brug gerne den håndsprit, vi har i alle afdelinger

 

Har du et møde i banken?

Hvis du har aftalt et personligt møde i en af vores afdelinger, vil du efter aftale med din rådgiver blive lukket ind i afdelingen, når mødet skal afholdes.

Har du indenfor de seneste 14 dage, været ude at rejse eller føler du dig ikke 100% frisk, så skal du aftale med din rådgiver, hvordan mødet kan gennemføres. Det kan evt. være møde over telefonen  eller webmøde (læs mere om telefon- og onlinemøder 

 

Overvejer du at booke et møde i banken?

Vi anbefaler at alle møder det næste stykke tid bliver holdt som telefon- eller onlinemøder. Du kan som kunde altid booke et møde med os i din netbank. Er du ikke kunde kan du booke møde her via hjemmesiden

 

Hæv penge i pengeautomater

Kontanter kan være en smittekilde, da penge er i kontakt med mange mennesker. Derfor opfordrer vi til, at du bruger dine kort til at betale med. Har du brug for kontanter, henviser vi til vores pengeautomater uden for vores afdelinger.

Siden her bliver opdateret, hvis der kommer nye retningslinjer. Sidst opdateret 17. marts 2020.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.