Julehjerter

Vi ønsker alle en glædelig jul


Kære kunde

At 2020 har været noget for sig selv er vist en underdrivelse. På mange områder har corona-pandemien sat sin egen dagsorden. Vores hverdag, vores økonomi og vores sundhed er blevet alvorligt udfordret. Til gengæld er fællesskab og sammenhold på mange måder vokset. Og på falderebet til det nye år kom årets første - og største - julegave: Vaccinerne og udsigten til en mere normal hverdag er på vej.

Derfor tør jeg se ind i 2021 med forsigtig optimisme. Og udover en mere almindelig hverdag glæder jeg mig også til, at vi hos Lån & Spar kan præsentere dig for nye og spændende initiativer.

I løbet af det første halve år udskifter vi vores netbank og mobilbank. Det vil give dig en moderne og opdateret adgang til vores digitale universer.

Som en kundeejet bank har vi særlige muligheder for at målrette vores viden og vores rådgivning. I samarbejde med de 52 organisationer i vores ejerkreds, kommer vi til at styrke vores nye tilbud om en helhedsrådgivning, der kan optimere din økonomi - ikke mindst i tiden efter corona.

Bæredygtighed har været i fokus igennem de seneste år. Jeg er glad for, at vi har mange tilbud til dig, som giver dig mulighed for at investere dine penge i bæredygtige investeringsforeninger. Det giver dig mulighed for at placere dine penge i virksomheder, der tænker bæredygtigt. Det kan du læse mere om her i nyhedsbrevet.

Tak, fordi vi måtte være din bank i 2020. Vi vil gøre alt for også at leve op til din tillid i det nye år. Rigtig god jul og godt nytår fra os i Lån & Spar.

Med venlig hilsen

John Christiansen
Adm. direktør

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.