Renteændring for privatkunder 

Denne nyhed er oprindeligt fra den 28. januar 2020, men opdateret den 24. marts 2020. Årsagen er, at renten er ændret fra -0,75% til -0,60%, fordi Nationalbanken har hævet renten. Dette fremgår nu af artiklen. 

Fra den 1. april 2020 indfører vi negative renter for privatkunder. Det vil sige, at du kan opleve at skulle betale for at have penge i banken. Noget, der for de fleste virker ulogisk.

Desværre er det konsekvensen af, at vi i mange år har haft et meget lavt renteniveau i Danmark. Det betyder, at når vi sætter penge i Nationalbanken, så koster det os penge. Indtil nu har vi friholdt vores privatkunder for den udgift, men da det forventes, at rentemiljøet vil være negativt længe endnu, er vi som ansvarlig bank nødt til at tilpasse os markedssituationen.

 

Sådan gør vi

Fremover kan du have op til 750.000 kr. stående på dine konti uden at skulle betale negative renter, hvis:
  • du har en LSBprivat® løn (3%)
  • du har en Studiekonto
  • du har din NemKonto hos os
  • du er under 18 år.

Har du over 750.000 kr. stående på dine konti, skal du betale 0,60% i rente af alt, du har stående derover.

 

Har du ikke din NemKonto hos os?

Vær opmærksom på, at hvis du ikke har din NemKonto hos os, kan du have 25.000 kr. stående på dine konti uden at skulle betale negativ rente. Har du mere end 25.000 kr. på dine konti, skal du betale 0,60% i rente af alt, du har stående derover. 

www.nemkonto.dk kan du se, hvilken konto du har valgt som NemKonto.

 

Få overblik over de enkelte konti

Enkelte konti friholder vi helt fra negative renter f.eks. børneopsparinger. Andre konti har deres egne rentevilkår. Det gælder f.eks. pensionskonti. Har du over 50.000 kr. på dine pensionskonti, skal du betale  0,60% i rente af alt, du har stående derover.

Se det samlede overblik over alle konti her (pdf)

 

Dine muligheder

Har du mange penge stående på dine konti, anbefaler vi, at du taler med din rådgiver. Afhængig af din situation og dine behov er der flere alternativer til at have mange kontanter stående.

Måske vil du investere, betale af på lån, bygge om eller noget helt fjerde. 

Tre regneeksempler

     
Kunde med medlemsfordele og    
NemKonto i Lån & Spar
Lønkonto*   75.000 kr
Opsparingskonto   90.000 kr
Lommepengekonto   10.000 kr.
Fælles opsparing**   225.000 kr.
Samlet indlån   400.000 kr.
Rente pr. år
(3% x 50.000 kr.)
*3% af de første 50.000 kr.
**Fælles konto deles 50/50
  1.500 kr.
     
Kunde med NemKonto i Lån & Spar
 
Lønkonto   50.000 kr
Opsparingskonto   750.000 kr
Budgetkonto   100.000 kr.
Samlet indlån   900.000 kr.
Indlån over beløbsgrænse   150.000 kr.
Rente pr. år
(-0,60% x 150.000 kr.)
 
 
  -900 kr.
     
Kunde uden NemKonto i Lån & Spar
 
Opsparing   200.000 kr
Diverse-konto   25.000 kr
Budgetkonto   25.000 kr.
Samlet indlån   250.000 kr.
Indlån over beløbsgrænse   225.000 kr.
Rente pr. år
(-0,60% x 225.000 kr.)
 
 
  -1.350 kr.

Spørgsmål og svar

Hvilken konto bliver negative renter trukket fra?

Negative renter bliver trukket fra den konto, hvor du har flest penge stående. Det kan f.eks. være din opsparingskonto. Det er dog et krav, at kontoen udelukkende er ejet af dig. Dvs. vi trækker ikke negative renter fra en konto, som du deler med f.eks. din ægtefælle eller partner. 

Har du ikke en konto, som det kun er dig, der ejer, så opretter vi automatisk en ny konto til dig, som vi bruger, når vi trækker negative renter. 

Hvad er reglerne, hvis jeg ikke har NemKonto hos Lån & Spar?

Har du ikke en NemKonto hos Lån & Spar, kan du have 25.000 kr. stående på dine konti uden at skulle betale negativ rente. Har du mere end 25.000 kr., skal du betale 0,60% i rente af alt, du har stående derover. 

Har du en fælleskonto med en person, der ikke har en NemKonto hos os, skal den person betale negative renter af halvdelen af de penge, I har stående på kontoen. 

Har noget ændret sig, siden I sendte brev om negative renter?

Ja, siden vi sendte brevet i slutningen af januar, har Nationalbanken valgt at hæve renten på indlån fra -0,75% til -0,60%. Derfor har vi også valgt at ændre renten til -0,60%.

Derudover har vi indført en bagatelgrænse på 25.000 kr. for de af vores kunder, som ikke har deres NemKonto hos os. Det betyder, at hvis du ikke har en NemKonto i Lån & Spar, så skal du betale negative renter, hvis du i alt har mere end 25.000 kr. stående hos os.

Kan negative renter trækkes fra i skat?
Ja, du kan trække renteudgiften fra i skat.
Hvornår bliver der trukket negative renter fra min konto?
Vi beregner negativ rente fra den 1. april 2020, og renten bliver trukket første gang 30. juni 2020.
Hvordan er reglerne for fælleskonti?

Fælleskonti deles 50/50. 

Er du i en husstand med to voksne, og har I kun fælleskonti, kan I have 1.500.000 kr. i indlån, inden I skal betale negative renter. Hvis I ikke har NemKonto hos, skal I betale negativ rente af alt over 50.000 kr.

Er de første 50.000 kr. på min lønkonto med medlemsfordele en del af de 750.000 kr.?
Ja, det er de, men du får selvfølgelig stadig 3% af de første 50.000 kr. på din konto. 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.