Energi

Få overblik over energipotentialet i din bolig

 

Flere boligejere har i den grad fået øjnene op for værdien af at forbedre boligen. Da startskuddet for nylig lød til at søge tilskud til energiforbedringer via Energistyrelsens Bygningspulje, var interessen enorm. I løbet af blot én dag var de 250 millioner kroner fordelt, mens det til sammenligning tog omkring 14 dage i 2020.

Går du med overvejelser om at energirenovere din bolig, vil vi i Lån & Spar gerne hjælpe dig på vej. Med et energitjek kan du netop komme tættere på Energistyrelsens økonomiske håndsrækning, der gør det markant billigere at energirenovere helårsboligen.

 

Større fokus på de hjemlige rammer

Mulighederne for økonomisk støtte er naturligt med til at fremme interessen for energiforbedringer, men boligejernes stigende fokus på at forbedre de hjemlige rammer skyldes i høj grad også corona-epidemien. Aldrig før har vi brugt så mange timer derhjemme, og der er ingen tvivl om, at det sætter gang i drømmene og giver flere boligejere ekstra lyst til at optimere boligen.

Og så er der også mere tid – formentlig har en del danskere droppet udlandsturen i sommerferien i år, hvilket giver mere tid til boligprojekter derhjemme. Dertil kommer udbetalingen af de indefrosne feriepenge, der kan lette vejen til finansieringen af energiforbedringerne.

 

En bæredygtig bolig er billigere

En anden tendens, der helt klart også har betydning for den massive interesse for boligforbedringer, er den stigende bevidsthed om verdens klimaforandringer. Det starter jo som bekendt hos os selv, og netop i vores bolig kan vi rykke noget og gøre en indsats til gavn for klimaet. At vi tilmed kan opnå store besparelser på varmeregningen og i det hele taget øge husets værdi, er selvfølgelig også med til at motivere. Og den helt store gevinst er naturligvis også, at forbedringerne giver en langt sundere og mere komfortabel bolig mange år frem.

 

Kom i gang med et energitjek

Vil du gerne i gang med at energiforbedre din bolig, kan det dog være svært at finde ud af, hvor du skal begynde – og hvad det koster. Er det for eksempel bedst at gå i gang med vinduer, døre, træværk, tag, facade, loft- eller hulmursisoleringer. Mulighederne er mange.

Derfor tilbyder Lån & Spar sammen med Totalkredit et energitjek, der netop hjælper dig med at få overblik over energipotentialet i din bolig. Du får besøg af en energikonsulent, der sammen med dig gennemgår mulighederne i din bolig. Efterfølgende viser en digital energi- og vedligeholdelsesplan de energitiltag, du med fordel kan få udført, og et overslag over, hvad de koster, og hvor det bedst betaler sig at starte. For nogle tiltag bør måske ske indenfor rimelig tid, mens andre kan vente.

Læs mere om energitjek

 

Få adgang til Bygningspuljen

Ud over selve energitjekket kan du også tilkøbe et Energimærke, der giver adgang til støtte fra Energistyrelsens Bygningspulje. Selvom der er lukket for tilskud i første runde, så er det stadig muligt at være med i næste runde, som ventes at åbne til sommer – i alt er der afsat 675 millioner kroner til tilskud i år. Vil du gerne i gang med at se på mulighederne for at energioptimere hjemme hos dig, så er du meget velkommen til at tage fat på din rådgiver, der kan hjælpe med at få bestilt et energitjek til dig.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.