
Næsten 20 mia. på vej fra SKAT
Hvis du er en af dem, der får penge tilbage i SKAT, kommer det sikkert ikke helt bag på dig, at der er kommet penge ind på din konto, næste gang du tjekker den.
Fredag den 9. april er dagen, hvor SKAT sender næsten 3,6 mio. danskere i alt 19,5 mia. retur i for meget betalt skat for 2020. Det er lidt flere penge end tidligere forventet. I gennemsnit udgør den overskydende skat 5.422 kr. pr. skatteyder. For Region Hovedstaden er gennemsnittet 5.742 kr.
Udbetalingerne af overskydende SKAT sker på baggrund af ændringer og tilføjelser til årsopgørelsen, som er oplyst til og med den 31. marts. Har man ændret i årsopgørelsen via TastSelv efter den 31. marts, kan man med det samme se sin nye årsopgørelse i TastSelv. Her fremgår det også, hvornår evt. overskydende skat vil blive udbetalt.
Ret din forskudsopgørelse og reducer din skat
Når du får overskydende skat retur, så er det fordi, at du har betalt for meget i skat i løbet af 2020. Det er derfor en god ide at benytte anledningen til at tjekke, om forskudsopgørelsen for 2021 stemmer. For måske ligger der her en mulighed for at reducere din løbende skattebetaling, så du ikke igen skal vente til april næste år med at få dine egne penge retur.
Årsopgørelsen kan rettes endnu
Fristen for at ændre årsopgørelsen for 2020 udløber den 1. maj, så har du glemt et fradrag, eller skal du have rykket rundt på renteindtægter eller fradrag mellem dig og din evt. partner, så kan det nås i nu.
FAKTA
Seneste nyheder

Inflationen er nu steget til 6,7 % - men fortsætter det?
Ikke siden 1984 har forbrugspriserne steget så kraftigt. Og det er særligt el, fødevarer, brændstof og gas, der øger inflationen i april måned.

Boligrenovering er ikke længere for alles pengepung
De seneste år har omkostningerne til boligrenovering steget parallelt med de gennemsnitlige lønninger. Nye tal peger dog på, at omkostningerne til boligrenovering stikker af fra lønningerne– og det vil sætte en stopper for mange danskeres drømme om boligrenovering.

Dyrere lån skaber dominoeffekt
Boligejerne har gennem længere tid vænnet sig til, at renterne var lave og stort set ikke rokkede sig ud af stedet. Men tiderne har ændret sig, og på bare halvandet år er renterne steget fra 1 % til 4 %. Med andre ord – det er blevet markant dyrere at låne penge. Og det er noget, der påvirker både boligpriser og privatforbrug.

Netop nu: indfri dit dyre banklån
Netop nu er der en åbning i markedet, der giver boligejere med lave, fastforrentede realkreditlån mulighed for at udnytte de stigende renter til at opkonvertere deres lån – og i samme omgang få indfriet deres dyrere banklån.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.