Endelig kan vi se lyset igen…

Store dele af verden åbner nu igen op, og vi vender så småt tilbage til en mere almindelig hverdag. Pandemien vil dog utvivlsomt sætte varige spor på verden, og alt bliver næppe som før. Også på dansk økonomi vil genåbningen sætte sit aftryk – allerede nu ser vi, at beskæftigelsen atter udvikler sig i positiv retning, ligesom nye forbrugsmønstre manifesterer sig.

Beskæftigelsen er tilbage på sporet

Hen over foråret har flere danskere forladt ledighedskøen, og på Jobnet sætter antallet af ledige stillinger uge efter uge ny rekord. Det er i den grad positivt efter et betydeligt fald i beskæftigelsen de seneste 18 måneder. Og holder prognoserne, skal vi frem til slutningen af 2021, før vores produktion og beskæftigelse igen er på niveau med situationen inden Covid-19. Flere virksomheder melder sågar om mangel på arbejdskraft, hvilket dog som oftest mere dækker over mangel på en særlig arbejdskraft, for eksempel ’dygtige folk med 10 års erfaring’. Under Covid-19 har mange nyuddannede især haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og en af de væsentligste opgaver for erhvervslivet er derfor at hjælpe de unge i gang og samtidig sikre, at folk med mange års erfaring fastholdes.

 

Og når jobbene som poder og i vaccinecentrene efterhånden aftager, bliver det afgørende, at andre brancher som for eksempel oplevelseserhvervene kan overtage den ledige arbejdskraft, så vi undgår fald i beskæftigelsen. Det samme gælder, når hjælpepakkerne udfases – for der er ingen tvivl om, at staten under krisen har gjort alt for at holde hånden under både lønmodtagere og virksomheder med en historisk finanspolitisk indsats, der har styrket fundamentet for et opsving. Når den håndsrækning trappes ned, er det vigtigt, at profitable og produktive arbejdspladser er klar til at holde beskæftigelsen oppe.

Vi går en ny virkelighed i møde

Når vi igen skal tilbage på arbejdspladserne, venter der med sandsynlighed en noget anden hverdag. Covid-19 har i stor stil vist vores evner til at finde løsninger og omstille os. Og det er slående, hvordan medarbejdere i store internationale virksomheder, der før i tiden plejede at arbejde på kontoret 10 timer om dagen, nu har svært ved at skulle tilbage til kontoret blot 3 dage om ugen fra efteråret. Tilsyneladende kan vi se frem til et langt mindre behov for kontorpladser i fremtiden, og i stedet skal vi til at deles om stole og borde. Covid-19 har også rykket ved mønstrene i detailhandlen. Efterspørgslen på at få varer bragt til døren er tordnet i vejret, og onlinesalget er nærmest eksploderet det seneste år. Nye arbejdspladser er i det lys skudt frem, og vi ser en helt ny udvikling af vores bykerner, i takt med at flere kan arbejde hjemmefra – selv i vandkants Danmark.

 

Kæmpe økonomisk potentiale venter

Covid-19 efterlader os desuden med et kæmpe økonomisk potentiale, nu hvor genåbningen er en realitet. Under krisen har danskerne sparet penge op som aldrig før, og private har øget deres kontante indeståender i bankerne med 111 mia. kroner, fordi det stort set har været umuligt at bruge penge. Om danskerne vil bruge løs af de opsparede penge, har vi til gode at se. Men erfaringerne fra forårets nedlukning af for eksempel frisører viser, at efterspørgslen på en klipning lå godt 20 procent over normalen, da der blev åbnet igen efter 13 uger. Det varede dog kun i 4 uger, så var frisørerne tilbage på normalt niveau – for behovet for en klipning var der alligevel kun en gang. Samme ketchup-effekt kan vi nok vente indenfor en del andre fag. Så det er især vores løbende forbrug på den anden side af sommeren, der bliver afgørende for den fremtidige økonomiske udvikling.