Danske mønter og sedler

Din vinter bliver dyrere

Det svirrer med rygter og forudsigelser om, at de kommende måneder bliver dyrere end normalt. Og mange står da også til en merudgift til el, varme og benzin i de kolde måneder, fordi priserne på energi stiger. Meldingerne om tiltagende inflation og prisstigninger er mange. Men hvad der er op og ned, og hvad vinteren cirka kommer til at koste dig, kan du blive klogere på her.

 

Færre containere, skibe - og mikrochips

Der er flere grunde til, at priserne stiger netop nu. Den altovervejende grund er, at da verden åbnede efter Corona-nedlukningerne, havde hverken du eller mange andre lyst til eller mulighed for at holde sommer i sydens sol. Så i stedet brugte vi væsentligt flere penge på at købe fysiske varer.

Verdenshandelen med varer steg i den periode med 5-10 %, men der var hverken containere, skibe, lastbiler eller chauffører nok til at håndtere handlen. Det betød, at prisen på at få sejlet en container fra Kina til Europa steg med 300-400 %. Samtidig opstod der mangel på alt fra fx eksotiske træsorter til de små mikrochips, der får mobiltelefoner, computere, biler og meget andet til at virke, så der var ganske enkelt færre produkter at købe. Så voksende efterspørgsel, men faldende udbud giver prisstigninger nøjagtig som på ethvert grønttorv, hvor man er ved at løbe tør for varer.

 

Klimaforandringerne er en del af en kompleks forklaring

Når det gælder prisstigningerne på energi, er klimaforandringerne og omlægningen til vedvarende energikilder en del af forklaringen. For med vedvarende energi er vi mere sårbare overfor manglende regn til vandkraft og manglende vind til vindmøller. Samtidig har vi tæret ekstraordinært meget på vores gas-lagre, når de høje temperaturer har fået aircondition til at køre i højeste gear.

På samme tid bidrager det også til stigende priser, at Kina ikke længere køber kul i samme omfang fra Australien, men derimod gas fra Rusland. For dén gas står Europa og mangler denne vinter, og vi kan ikke sådan lige hente kullene i Australien i stedet for. Derfor stiger prisen på energi, og derfor koster en liter benzin nu 13 kr. i stedet for 11 kr. og måske snart 15 kr.

 

Centralbankerne vurderer, at prisstigningerne forsvinder igen

Et væsentligt spørgsmål er så, om de stigende priser bider sig fast? Svaret er, at det afhænger af, om lønningerne også begynder at stige. For gør de det, risikerer vi at komme ind i en pris-løn-spiral, hvor både priser, lønninger og renter stiger, sådan som vi oplevede det efter oliekrisen i 1972, hvor boligrenten endte i nærheden af de 22 %.

Centralbankerne tror dog ikke, at vi er på vej ind i en pris-løn-spiral. De vurderer, at prisstigningerne vil forsvinde igen i løbet af 2022, for de fleste økonomiske prognoser viser, at inflationen vil vende tilbage til omkring de 2 %. Derfor holder centralbankerne deres renter i ro, og de lange boligfinansieringsrenter er af den grund kun steget marginalt, selvom priserne er steget 3-5 %.

 

Det betyder det for dig

Når centralbankerne holder renterne i ro, kan du forvente fortsat at skulle betale negativ rente på de penge, du har stående i banken. Boligfinansieringsrenten vil grundlæggende forblive lav, men ikke uændret, og den lange rente kan svinge omkring en halv procent.

Hvis du har bil, skal du regne med, at dine benzinudgifter nok vil stige med 250 kr. om måneden, sammenlignet med hvad du betalte i sommermånederne. Og selvom der er mindre forskelle i, om du bruger el, gas eller fx fjernvarme, vil dine ekstra varmeudgifter være på 800-1.000 kr. om måneden vinteren igennem. Normal bruger danske husstande i gennemsnit 2.000 kr. om måneden til el, gas og anden energi.

Men dine udgifter til dagligvarer stiger formentlig ikke - eller billedet er i hvert fald lidt mere blandet. Vi bruger i gennemsnit 2.000 kr. pr. person eller 3.000 kr. pr. husstand om måneden. Prisstigningerne ligger lige nu ca. 1½ % eller det halve af den generelle inflation og under den generelle lønudvikling. Og selvom priserne på madolie, ris og korn stiger, falder de på kød - fx er prisen på smågrise faldet 40 % siden i sommer. Så der er derfor næppe udsigt til væsentlige prisstigninger på dine dagligvarer i de kommende måneder.

Men overordnet set er udsigten for vinteren, at den for nogle - især studerende, ældre og helt nye boligejere - vil betyde et væsentligt indgreb i deres daglig økonomi.

Og hvis vi skal opsummere i runde tal, så kan en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn og med 2 biler forvente en merudgift på 1000 kr. om måneden i varme og 250 kr. på benzin pr. bil - dvs. i alt ekstra 1500 kr. om måneden.

 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.