Aktiemarked

Sådan kommer du i gang med at investere

Overvejer du at gå i gang med at investere og lade dine penge arbejde for dig? Så kan du starte her. Og du behøver hverken have det store kørekort i aktiekurser eller en formue liggende gemt i madrassen. Investering er for alle aldre, økonomier og temperamenter.

  • Investering er i dag noget for hele familien Danmark. Sådan er det blevet inden for de seneste 10 år. Det er absolut ikke længere kun hardcore risikotagere, der investerer. Alle kan være med - og alle ER med, fortæller Kjeld Vogel, som er formuekonsulent i Lån & Spar.
  • Det kan være hr. og fru Jensen, der investerer børnepengene, så de ikke står og bliver mindre værd. Det kan også være den studerende, der sammen med sine venner betragter det lidt som at gå på kasino. Og det kan såmænd også være den 95-årige, der investerer sine penge med en lang investeringshorisont, for at arvingerne kan få mest muligt ud af midlerne.

 

Alle kan være med

Ifølge Kjeld Vogel kan man stort set få det, som man vil have det.

  • I Lån & Spar har vi investeringsprodukttyper til alle. Både til dem, der gerne vil købe og sælge selv via netbank eller mobiltelefon, og til dem, der intet vil have med det at gøre selv, men har brug for, at vi står for investeringsplejen. Og indimellem disse to grupper er der så dem, der foretrækker en kombination, hvor de selv investerer dele af opsparingen, mens resten bliver investeret gennem en investeringsforening.

 

Den korte to do-liste

Så hvordan kommer man i gang? Det gør man fx ved at følge Kjeld Vogels korte to do-liste:

  • Tænk over, hvor stor en risiko du tør tage (læs: du skal kunne sove godt om natten)
  • Overvej din investeringshorisont (læs: hvornår skal du bruge pengene)
  • Ring derefter til os i Lån & Spar - så guider vi dig igennem resten. Og husk, at ingen spørgsmål er for dumme og ingen penge er for små i investeringsverdenen.

 

Stil dig selv et enkelt spørgsmål

Hvis du er i tvivl om din risikovillighed og din investeringshorisont, så stil dig selv dette spørgsmål:

Hvad vil du gøre, hvis aktiemarkedet pludselige falder 15 %?

  1. Sælge, fordi du bliver bange
  2. Være rolig og have is i maven
  3. Købe mere, for nu er det billigt

Dit svar siger noget om din risikovillighed og din personlighed. Og det skal vi bruge for at kunne hjælpe dig.

 

Ring, spørg eller læs dig klogere

Hvis du vælger at ringe til en af Lån & Spars ca. 200 rådgivere, kan du få en investeringssnak, der samtidig tager højde for din formue, dine behov og ønsker. For investeringerne skal passe til dit samlede liv. Og man skal igennem de samme overvejelser, uanset om det er 3 mio. eller 50.000, man vil investere.

Vil du hellere have lidt mere input om investering, før du kontakter os, kan du læse mere her.

 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.