Boligkvarter set fra luften

Ro på boligmarkedet – og stigende renter … indtil videre

Rekordernes tid på boligmarkedet er forbi. I de seneste 1½ år har de ellers stået i kø: Ny rekord i antal boligkøb, ny prisrekord på enfamiliehuse og også ny prisrekord på ejerlejligheder. Men de seneste måneder viser nu klart og tydeligt, at boligmarkedet er bremset op, og renterne er også begyndt at stige.

 

Færre boligsalg og mere stabile priser

Udviklingen hen over sommeren har været tydelig, og der købes og sælges nu færre huse og lejligheder end tidligere, samtidig med at priserne også ser ud til at blive mere stabile.

Det er ikke negativt - ikke endnu i hvert fald. For boligmarkedet har været igennem en meget voldsom periode, hvor priserne er steget markant. Og der er ingen tvivl om, at det generelt vil være sundt med en mere jævn udvikling, og det er netop, hvad tallene tyder på.

Boligpriserne er ikke begyndt at falde, men antallet af køb og salg af boliger var i juli og august i år på samme niveau som i juli og august i 2018 og 2019 - mens 2020-priserne var langt højere. Der bliver nu handlet omkring 5.500 huse og lejligheder om måneden - i 2020 og første del af 2021 lå salget på ca. 7.500 handler om måneden.

Prisudviklingen er også bremset op. Den kulminerede i april, maj og juni 2021, og det gav en årlig prisstigning på 12-15 % på både huse og lejligheder. Nu er prisstigningerne nede på 3-5 % om året, og det er et niveau, der er langt mere holdbart i længden.

 

Renterne er begyndt at stige

Så er der renterne, som i en meget lang periode har været faldende eller uændrede, men nu er begyndt at ændre sig. Det ser ud til, at de nåede bunden i starten af januar 2021. Siden da er renten steget med 1 procentpoint og ligger nu og balancerer mellem 1,5 og 2 %. Og det vil uden tvivl få indflydelse på boligmarkedet.

Men rentestigningen er kommet relativt hurtigt særlig i september og oktober, og boligmarkedet har derfor slet ikke nået at reagere på renteudviklingen endnu. Men det kan godt komme til at betyde endnu færre bolighandler, og at prisudviklingen vil bremse helt op. Normalt regner man med, at en rentestigning på 1 procentpoint får boligpriser til at falde 6-9 %. Effekten er stærkest i de dyreste områder og svagere, jo lavere boligpriserne er.

Men renten er kun én af de centrale faktorer, der påvirker boligpriserne. Også ledigheden og lønningerne er helt centrale faktorer, og de trækker mod højere boligpriser i øjeblikket.

Så det er helt umuligt at slå fast, hvad den samlede effekt bliver. Vi ved jo heller ikke, om de nuværende rentestigninger er midlertidige og snart falder igen, eller om vi befinder os i begyndelsen af en længere periode med stigende og højere renter.

 

Skal vi være bekymrede?

Kun hvis stigningen i inflationen ikke er midlertidig.

Coronakrisen med ændringerne i udbud og efterspørgsel har givet kraftige stigninger i inflationen i hele verden. Og det er dét, som har betydet stigende renter.

Indtil videre mener langt de fleste, at stigningen i inflationen er midlertidig, og at den vil falde til de lave niveauer fra før Corona om nogle måneder og kvartaler. Men tiden går, og inflationen ser ud til at bide sig mere fast, og det er derfor blevet mere tvivlsomt, om det er korrekt.

Hvis inflationsstigningen viser sig at være midlertidig, vil vi formentlig i starten af 2022 se, at renterne igen bliver lavere, og det vil naturligvis understøtte udviklingen på boligmarkedet, så den stabile udvikling kan fortsætte.

Men hvis inflationsstigningen bider sig fast og medfører kraftigt stigende lønninger, som igen vil betyde stigende priser på forbrugsvarer som mad, tøj, biler, så vil renterne stige endnu mere. Dét vil uden tvivl lægge pres på boligmarkedet, og så kan man med rette begynde at frygte, at boligmarkedet går helt i stå med væsentlig færre handler og prisfald på både huse og lejligheder.

Meget - hvis ikke alt - afhænger med andre ord af, hvordan inflationen udvikler sig i den kommende tid.

 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.