
Hvordan dækker din rejseforsikring med Mastercard?
Har du et Mastercard Guld eller Platin i Lån & Spar, er der knyttet rejseforsikring til kortet. Du kan læse her, hvordan forsikringen dækker din ferie i en coronatid.
- Vilkårene er gældende fra 12. maj til og med 31. oktober.
Hvordan dækker forsikringen?
Rejser du på ferie til et land, hvor Udenrigsministeriet ikke fraråder indrejse – altså et grønt eller gult land – så dækker din rejseforsikring fuldstændig som normalt.
Vælger du at rejse til et land eller område i Europa, hvor Udenrigsministeriet fraråder al unødig indrejse, er du stadig dækket for skader som følge af corona. Det kan være udgifter til hospital og behandling, karantæne eller ny hjemrejse, hvis du skulle blive smittet på rejsen.
Vi anbefaler altid, at du følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Lande kan nemlig med kort varsel indføre restriktioner for at begrænse corona-smitte. Det kan f.eks. være, at de lukker grænser, indfører karantæne og aflyser flyafgange. I de situationer er du ikke dækket af rejseforsikringen.
Kan du afbestille din rejse?
Har du bestilt en pakkerejse, skal du kontakte dit rejsebureau for at høre om dine muligheder for at afbestille rejsen. Det gælder også, hvis du har bestilt din rejse gennem en tredjepart – f.eks. en hjemmeside.
Dækker de ikke din rejse, kan du bruge afbestillingsforsikringen på dit Mastercard. Forsikringen dækker, hvis du bestiller en rejse til et land, som er grønt eller gult. Bestiller du en rejse til et land, der er rødt eller orange, kan du som udgangspunkt ikke afbestille din rejse.
Du er velkommen til at kontakte Rejseservice
Har du spørgsmål til rejseforsikringen med Mastercard Guld og Platin, er du meget velkommen til at kontakte Rejseservice på 3355 3720.
Læs seneste nyheder

Inflationen er nu steget til 6,7 % - men fortsætter det?
Ikke siden 1984 har forbrugspriserne steget så kraftigt. Og det er særligt el, fødevarer, brændstof og gas, der øger inflationen i april måned.

Boligrenovering er ikke længere for alles pengepung
De seneste år har omkostningerne til boligrenovering steget parallelt med de gennemsnitlige lønninger. Nye tal peger dog på, at omkostningerne til boligrenovering stikker af fra lønningerne– og det vil sætte en stopper for mange danskeres drømme om boligrenovering.

Dyrere lån skaber dominoeffekt
Boligejerne har gennem længere tid vænnet sig til, at renterne var lave og stort set ikke rokkede sig ud af stedet. Men tiderne har ændret sig, og på bare halvandet år er renterne steget fra 1 % til 4 %. Med andre ord – det er blevet markant dyrere at låne penge. Og det er noget, der påvirker både boligpriser og privatforbrug.

Netop nu: indfri dit dyre banklån
Netop nu er der en åbning i markedet, der giver boligejere med lave, fastforrentede realkreditlån mulighed for at udnytte de stigende renter til at opkonvertere deres lån – og i samme omgang få indfriet deres dyrere banklån.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.