
Fremgang i beskæftigelsen fortsætter, men skyer lurer i horisonten
Danmarks Statistik har i dag offentliggjort nye tal for beskæftigelsen, og den gode udvikling fortsætter – om end i et lidt lavere tempo. Således steg beskæftigelsen med knap 7.000 personer fra juni til juli, men som det fremgår af figuren herunder, så er niveauet allerede nu langt højere end før Corona-krisen.
Beskæftigelsen sætter nye rekorder igen
Corona-krisen bød på særdeles kraftige udsving i beskæftigelsen, som i første omgang toppede i februar 2020. Efterfølgende faldt beskæftigelsen med knap 80.000 personer i løbet af nedlukningen i marts, april og maj 2020. Men genopretningen er kommet langt hurtigere og kraftigere end forudset dengang, hvilket betyder, at beskæftigelsen nu igen sætter nye rekorder.
Dansk økonomi har for første gang rundet 2.850.000 beskæftigede, hvilket naturligvis er positivt for udviklingen herhjemme. Tempoet i stigningen ser ud til at aftage, men i takt med at beskæftigelsen er steget så kraftigt, så melder sig samtidig kraftige fald i ledigheden og begyndende stigninger i lønomkostningerne.
Fortsat mangel på arbejdskraft kan få konsekvenser for dansk økonomi
Det er værd at holde øje med i de kommende måneder, om manglen på arbejdskraft bliver mere udtalt, og om det begynder at komme til udtryk gennem kraftigere lønstigninger, for så kan opsvinget i dansk økonomi få en brat afslutning
Seneste nyheder

Inflationen er nu steget til 6,7 % - men fortsætter det?
Ikke siden 1984 har forbrugspriserne steget så kraftigt. Og det er særligt el, fødevarer, brændstof og gas, der øger inflationen i april måned.

Boligrenovering er ikke længere for alles pengepung
De seneste år har omkostningerne til boligrenovering steget parallelt med de gennemsnitlige lønninger. Nye tal peger dog på, at omkostningerne til boligrenovering stikker af fra lønningerne– og det vil sætte en stopper for mange danskeres drømme om boligrenovering.

Dyrere lån skaber dominoeffekt
Boligejerne har gennem længere tid vænnet sig til, at renterne var lave og stort set ikke rokkede sig ud af stedet. Men tiderne har ændret sig, og på bare halvandet år er renterne steget fra 1 % til 4 %. Med andre ord – det er blevet markant dyrere at låne penge. Og det er noget, der påvirker både boligpriser og privatforbrug.

Netop nu: indfri dit dyre banklån
Netop nu er der en åbning i markedet, der giver boligejere med lave, fastforrentede realkreditlån mulighed for at udnytte de stigende renter til at opkonvertere deres lån – og i samme omgang få indfriet deres dyrere banklån.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.