
Sådan lander dansk økonomi efter corona-krisen
Danmarks Statistik har i dag offentliggjort tal for både ledigheden i august samt BNP for 2. kvartal 2021. Og tallene er glædeligt nyt, og kan samtidig kaste lidt lys over, hvor meget corona-krisen har kostet os.
Lavere ledighed og højere BNP end før corona-krisen
For det første er ledigheden opgjort til godt 101.000 ledige, hvilket er lavere end niveauet før corona-krisen. Faktisk skal vi helt tilbage til 2009 for at finde tilsvarende lave niveauer for ledigheden. Det lover godt for udviklingen i dansk økonomi i de kommende måneder.
Derudover blev BNP-tallene også offentliggjort i dag. Og tallene viser, at BNP i 2. kvartal 2021 lå 1,9 % højere end 4. kvartal 2019 – altså før coronakrisen. Genopretningen i BNP er sket langt hurtigere end forventet.
Corona-krisen kostede dyrt, men kunne have været langt dyrere
Det er særdeles positivt, at både ledighed og BNP nu ligger bedre end før krisen. Samtidig kan faldet i BNP opgøres til ca. 100 mia. kr., hvilket mere eller mindre kan oversættes til prisen for corona-krisen. En pris, der nok er høj, men som er noget nær det halve af, hvad man havde frygtet.
Fortsat mangel på arbejdskraft kan gøre en ende på opsvinget i dansk økonomi
Det er naturligvis positivt, at ledigheden fortsætter nedad, men alligevel er det ikke uden en lille malurt i bægeret. Det betyder nemlig samtidig, at manglen på arbejdskraft er stærkt stigende. Det er derfor værd at holde øje med i de kommende måneder, om det begynder at komme til udtryk gennem kraftigere lønstigninger, for så kan opsvinget i dansk økonomi få en brat afslutning.
Seneste nyheder

Bemærkelsesværdig hurtig genopretning på boligmarkedet
Tallene fra Boligmarkedsstatistikken for 2. kvartal 2023 viser et boligmarked, der bemærkelsesværdig hurtigt er ”kommet tilbage på sporet” med jævne prisstigninger og flere handler.

Forbrugerprisstigningerne rammer fortsat forskelligt
De årlige forbrugerprisstigninger var i august måned på 2,4%. Prisstigningerne rammer husstandstyper og indkomstgrupper forskelligt.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.