Den danske økonomi er på det niveau, den også ville have været uden corona

Corona er ikke længere en samfundskritisk sygdom i Danmark. Det blev officielt den 10. september 2021, og samfundet fungerer igen på almindelige vilkår. I den anledning vil jeg give et overblik over dansk økonomi set fra 3. kvartal.

Men først vil jeg bede dig som læser forestille dig, at vi har været ude at sejle siden sommeren 2019 og derfor ikke er mentalt præget af coronanedlukning og fremtidsskepsis. Vi er i lige kommet hjem og vil gerne vide, hvordan det står til med dansk økonomi.

Vi finder ud af,

• at beskæftigelsen er steget med 15 – 20.000 personer
• at antallet som ønsker at være på arbejdsmarkedet er steget med omtrent det samme
• og at antallet af ledige er på cirka 150.000

Det coronafri perspektiv er vigtigt – for ellers gør de svære coronamåneder os fartblinde, så vi fejlbedømmer situationen, fordi udviklingen gennem længere tid har givet os indtryk af en bestemt retning.

Positiv udvikling noget over det forventede

Samtidig med os kom der en båd i havn med en gruppe økonomer, der også har været væk i to år. De husker situationen i 2019, og forventningerne til fremtiden, og er interesserede i at se udviklingen fra dengang til nu.

De glæder sig over den stigende beskæftigelse og over, at antallet af arbejdstagere er blevet væsentligt forøget. Nogle af dem mener, at ledigheden stadig er høj, men hovedindtrykket er, at den positive udvikling ligger over, hvad de havde forventet for to år siden. Også de traditionelle tal for nationalregnskabet er gode, synes de. BNP er steget 1,3 %, der har været en betydelig fremgang i investeringerne på 14,9 % og også en pæn vækst på 4,4 % i indenlandsk anvendelse, dvs. det samlede forbrug i det offentlige og private inkl. alle investeringer. Så økonomerne konkluderer, at det kunne tyde på en god udvikling og de høje investeringer taler for en betydelig tro på fremtiden for dansk økonomi. Nationalbanken har netop opsummeret situationen, som at dansk økonomi er i et moderat konjunkturopsving.

Ingen store forandringer på de to år

Så vender vi blikket mod aktieverdenen og konstaterer, at virksomhederne investerer og tror på den fremtidige efterspørgsel, så vi regner med, at kurserne på aktier er steget. Og ganske rigtigt: Danske aktier er på de to år steget med ca. 60 %.

Også andre aktiver som f.eks. boliger har haft en prisudvikling. Ejerlejligheder er steget med 20 % eller 1/3 af stigningen i aktier, og huspriserne er steget med omkring 18 %.

Det kan man godt virke som en voldsom stigning, men hvis vi måler det op mod lønudviklingen og forbrugerpriserne, hænger det sammen. For på det private arbejdsmarked er lønne steget med 5,5 %, dvs. lige omkring de 2,5 % pr. år, og det er det niveau, vi har ligget på i en årrække. Også udviklingen i forbrugerpriser, dvs. priserne på husholdningernes forbrug er på de to år steget med samlet 2,0 %.

Vi kan med andre ord konkludere, at der ikke har været de store forandringer de seneste to år sammenlignet med årene før, men at aktier naturligvis har indregnet en fortsat fremtidig indtjening.

Jamen renten er da steget

- Renten er da steget, vil nogle måske sige. Men nej, den gennemsnitlige rente inkl. bidragssatser på realkreditlån er ikke steget: Renten var 1,71 %, da vi sejlede af sted i sommeren, og 1,77 % da vi kom i havn her i 3. kvartal 2021.

Kun de, der blev hjemme, har opdaget, at det i en kort periode var muligt at optage 30-årige lån med en kuponrente på -0,5 %. Det benyttede mange sig af og konverterede deres gamle lån, så de på den måde fik mere luft i privatøkonomien.

Men fragt af containere har været mere end dyrt

Er der så slet ikke noget, der fundamentalt har ændret sig, mens vi var væk? Jo, det er der. For apropos sejlads er prisen for at få sejlet en container fra Kina til Europa, USA eller til et andet sted i verden steget med 200-400 %.

Forklaringen er, at corona skabte uorden i verdens store forsyningskæder. Virksomheder lukkede, og der blev produceret færre varer, men forbrugerne sad derhjemme og bestilte fysiske varer via nettet, nu hvor de ikke måtte rejse.

Men forud for corona havde rederierne ophugget eller oplagt deres skibe, fordi de havde for mange, så da efterspørgslen kom, var der ikke skibe til de mange ordrer. Og da skibene igen blev klar, stod containerne tomme på de forkerte steder. Derfor steg priserne på at få sejlet containere fra Kina til resten af verden så voldsomt.

Troen på, at prisstigningerne er midlertidige

Manglen på varer og stigende fragtpriser har sendt priserne i vejret. Men når forsyningskæderne begynder at fungere igen, vil der igen være masser af varer og normale priser. Man kan naturligvis frygte, at hvis det varer for længe, kan de midlertidige prisstigninger ende med stigende lønninger og dermed stigende inflation.

Men sammen kan vi som nylig hjemvendte læse, at de fleste tror på, at alt snart bliver normalt, og at vi ikke skal frygte inflation. For langt det meste er uforandret på det økonomiske område, selvom nettet og aviserne lige nu fokuserer på, at virksomhederne må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe arbejdskraft.

Men min faglige viden og indsigt siger mig, at det er et midlertidigt problem, der løser sig, når tingene bliver mere normale.

Summa summarum: Dansk økonomi er tilbage, hvor vi slap – og hvor vi faktisk forventede at være uden corona.

Tak fordi du sejlede med.