Hustage

Nu kan du energirenovere din bolig med tilskud og fradrag

Energirenovering er en overset måde at give sin bolig en make-over på, selvom det kan mærkes på både pengepung og komfort. Vi guider til tre tilskuds- og fradragsordninger, som gør det billigere for dig at vælge de grønne forbedringer.

Mange drømmer om at renovere deres bolig med luksusbadeværelse og nyt køkken, men som noget helt nyt er der faktisk kontante fordele ved have nye vinduer og varmepumper øverst på ønskelisten, når du skal renovere din bolig.

Få tilskud til energirenovering med ny ordning

Med en helt ny tilskudsordning kan du nu få rabat på en lang række energiforbedringer i din bolig. Den 28. september introducerede staten en ny energipulje - Bygningspuljen - med ca. 340 mio. kr. i tilskud til energirenovering i landets helårsboliger. Formålet med puljen er at nedbringe danskernes energiforbrug.

Du kan søge om tilskud til tre typer energioptimeringer:

  • Isolering af klimaskærm
  • Skift af varmekilde
  • Optimering af boligens drift

Du kan søge om tilskud allerede nu.

Puljen fungerer efter først-til-mølle-princippet og løber frem til 2026.

Sådan søger du om tilskud

Ansøg, før du starter renoveringen: Det er et krav, at du ansøger om tilskud, inden du sætter renoveringen i gang. Du kan sagtens søge i god tid, da du har to år til at gennemføre projektet.

Få styr på dit energimærke: For at kunne søge om tilskud skal du kunne fremvise din boligs energimærke. Hvis du ikke allerede har et gyldigt energimærke, kan du i nogle tilfælde få tilskud til det.

Beregn tilskuddet ud fra husets størrelse: Tilskuddet bliver beregnet ud fra din boligs størrelse, og du kan få op til 20% i tilskud til dine energiforbedringer.

Se, hvordan du søger tilskud

Tilskud målrettes energimærke E, F, G

For at sikre tilskud til de boliger, der trænger mest, skal dit hus nu have energimærke E, F eller G, hvis du vil søge tilskud til isolering, vinduer eller drift.

Der er ikke krav om energimærke, hvis du søger tilskud til varmepumpe.

Skift oliefyret ud med en varmepumpe – og få 10.000 kr. af Totalkredit

Til december introducerer Lån & Spar’s samarbejdspartner Totalkredit også et nyt tilskud, som gør det billigere for dig at skifte dit oliefyr ud med en luft-til-vand varmepumpe, hvis du bor i et område uden fjernvarme. Med en luft-til-vand varmepumpe kan du spare flere tusinde kroner om året på din varmeregning og reducere dit CO2-udslip med op til 70%.

Ligesom med tilskuddet fra Bygningspuljen skal du ansøge om tilskuddet, før arbejdet er begyndt. I starten af december kan du læse mere om, hvordan du søger tilskuddet på Totalkredits hjemmeside.

Læs om vores tilskud til udskiftning af oliefyr

Vi gør dine energidrømme til virkelighed

Hos Lån & Spar kan du låne op til 80% i realkredit, når du renoverer din helårsbolig.

Tag os med på råd, hvis du overvejer energirenovering. Vi hjælper dig med at finde den finansiering, der passer til din økonomi og dine behov.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.