Bil parkeret ved eng

Ønsker du at gå tidligt på pension?

Drømmer du om at gå tidligt på pension? Vi giver dig et overblik over dine muligheder for at trække dig fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.

Måske har du haft et langt og hårdt arbejdsliv? Eller også drømmer du om mere tid til dine børn og børnebørn? Uanset hvad er det en god ide at kende dine muligheder, hvis du ønsker at trække dig tidligt tilbage.

Efterløn: Træk dig tilbage, mens du er frisk og rask

Efterløn er en god mulig for at gå tidligt på pension, mens du stadig er frisk. Med efterløn kan du forlade arbejdsmarkedet, tre år før du kan få folkepension. Det kræver dog, at du er tilmeldt ordningen gennem din a-kasse og har indbetalt til efterløn, siden du var 30 år.

Når du indbetaler til efterløn, får du også mulighed for at komme i seniorjob. Det er en god sikkerhed, hvis du er ledig og har opbrugt din dagpengeret, inden du kan gå på efterløn. Du kan få et seniorjob, hvis der er mindre end fem år til, at du kan gå på efterløn.

Og hvis du så alligevel vælger at arbejde frem til folkepensionsalderen, selvom du har ret til efterløn, får du en skattefri præmie.

Læs mere om efterløn

Arne-pension: Tidlig pension efter et langt arbejdsliv

Tidlig pension – også kaldet Arne-pension – er en ordning til dig, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet. Du skal som minimum have arbejdet i 42 år for at kunne ansøge om tidlig pension – det præcise antal år afhænger dog af, hvilket år du er født i.

Din ret til tidlig pension afhænger af, hvor mange år du har arbejdet, siden du var 16 år, frem til du fylder 61. Hvis du lever op til kravene, kan du få tidlig pension i op til tre år.

Læs mere om tidlig pension

Seniorpension: Til dig med nedsat arbejdsevne

Seniorpension er et tilbud til dig, der har nedsat arbejdsevne på grund af dit helbred. Du kan ansøge om seniorpension, hvis du max. kan arbejde 15 timer om ugen.

Ordningen minder om førtidspension, men med den forskel, at du ikke skal jobprøves. Du kan også kun ansøge om seniorpension, hvis du har arbejdet fuld tid i 20-25 år.

Læs mere om seniorpension

Spar op og gå tidligt på pension

Det er selvfølgelig også en mulighed, at du selv finansierer din tidlige tilbagetrækning. Det er bestemt en mulighed at trække sig før folkepensionsalderen, hvis du sørger for løbende at spare op på fx en aldersopsparing, ratepension eller livsvarig pension.

Tal med en af vores dygtige pensionsrådgivere, hvis du ønsker at spare op til at gå tidligt på pension. Sammen kan I lægge en plan for, hvordan du kan spare nok op, så du kan nyde dit otium i fulde drag.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.