Ung kvinder sidder ved legeplads

Sådan undgår du fejl i årets første lønseddel

Husk at rette din forskudsopgørelse for 2018 på SKAT's hjemmeside, så du ikke lægger året ud med at betale for lidt eller for meget i skat. Retter du ikke din forskudsopgørelse, kan det ses på lønsedlen og i værste fald koste dig dyrt et skattesmæk i 2018. 

Det er især vigtigt, at du kigger din forskudsopgørelse igennem, hvis der for nylig er sket større ændringer i dit liv - f.eks., hvis du har købt hus, er blevet skilt eller har skiftet arbejde. 

Ret din forskudsopgørelse nu 


Vær særlig opmærksom, hvis du:

  • Har købt eller solgt bolig
    Husk at tjekke, om du får de rigtige fradrag for dine renteudgifter, eller om du skal fjerne tidligere fradrag.
  • Har lagt dit boliglån om
    Beregn dine nye renteudgifter og skriv dem i din forskudsopgørelse.
  • Går på pension
    Hvis din indkomst ændrer sig, når du går på pension, skal du ændre den i din forskudsopgørelse. 
  • Har fået en højere eller lavere løn 
    Husk at ændre din lønindkomst, så den passer til din nye løn.
  • Er færdig med at studere
    Som ny på arbejdsmarkedet tjener du sikkert mere, end du gjorde som studerende. Ret din indkomst, så du undgår skattesmæk.
  • Har fået kortere eller længere til arbejde
    Vær opmærksom på, om dit kørselsfradrag har ændret sig. Du får kørselsfradrag, hvis du kører over 24 km om dagen. 

 

Har du spørgsmål eller brug for økonomisk rådgivning?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for økonomisk vejledning. Skriv en besked eller ring til os på 3378 2000 og book et møde med en af vores dygtige rådgivere. 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.