Den danske overraskelse

Mange af os har fulgt tæt med i de nervepirrende valg i England, USA og Frankrig det seneste års tid. Imens er dansk økonomi stille og stabilt gået fremad. Cheføkonom Kai Lindberg giver her en status på det danske 'husholdningsbudget' og de ændringer, der kan være brug for.

Af Kai Lindberg, Cheføkonom i Lån & Spar

 Storbritannien ud af EU? Trump vs Clinton? Marine eller Macron? Vi har det seneste år fulgt tæt med i valg og folkeafstemninger i andre lande. Og snart skal også tyskerne til stemmeurnerne og afgøre, om Tyskland og dermed resten af Europa skal have mere Merkel eller ej.

De mange valg har skabt spænding om vores fremtid i en globaliseret verden. Både virksomhederne og vi forbrugere kan blive grebet af usikkerhed om, hvad fremtiden bringer.

Heldigvis er der ikke meget, der tyder på, at virakken har efterladt de danske forbrugere og virksomheder handlingslammede. Brexit og valget af Trump har åbnet vores øjne for, at det trods alt er begrænset, hvad de forskellige valgresultater medfører af reelle ændringer. Vi kan konkludere, at verden er i forandring - og at der som sådan ikke er noget nyt i det!

Overraskelsen ventede herhjemme

Den egentlige overraskelse står dansk økonomi måske for. I maj måned kom de økonomiske vismænd med deres bud på væksten i dansk økonomi i 2017 og 2018. Og prognosen lyder på 1,7 % for hvert af årene.

I slutningen af maj fremsatte regeringen som en del af oplægget til den kommende 2025-plan sit bud på væksten: 2,1 % i begge år.

Samtidig fik vi det første tal for den reelle økonomiske vækst i 1. kvartal af 2017. Det lød på hele 0,6 %. Et tal, der efter amerikansk regnemetode svarer til 2,4-2,5 % p.a.

Det går med andre ord ikke så ringe i dansk økonomi lige nu, det er regering og vismænd enige om.

Vores økonomi de næste år

Kigger vi på tallene, betyder det, at Folketinget på længere sigt har et økonomisk råderum i størrelsesordenen 25-50 milliarder kroner. Der er altså noget at gøre godt med, når regeringen skal udarbejde sin 2025-plan.

Planen vil angive retningen for vores alles fælles 'husholdningsbudget'. Og den kommer dermed til at sætte rammerne for nogle af de vigtigste beslutninger, vi træffer hver især: Hvad kan vi f.eks. regne med, det koster at have en bolig? Hvordan skal vi investere? Hvor står vi, hvis vi bliver arbejdsløse?

Når vi som borgere i Danmark kender rammevilkårene, har vi det bedst mulige grundlag for at træffe de store beslutninger. Det samme gælder selvfølgelig virksomhederne.

Spørgsmålet er så, hvordan de rammer, skal være?

Tid til at ændre reglerne?

I Lån & Spar er vi enige med vismændene i, at den nye aftale om boligskat på mange måder skaber gennemsigtighed og tryghed på ejerboligmarkedet. Hvad enten vi ejer bolig eller gerne vil købe en, kender vi rammerne for den fremtidige ejendomsskat.

Men boligskatten har også skabt ulighed i beskatningen af kapitalgoder. Du betaler i fremtiden langt mindre i skat af din ejendom end af dine aktier og lignende.

Samtidig peger mange på behovet for, at vi danskere kommer endnu mere i gang med at investere i aktier. Til gavn for både investorer og virksomheder. LO og FinansDanmark har derfor foreslået, at vi efter svensk forbillede skal indføre en 'aktiesparekonto' med lav beskatning. Andre har peget på, at det skal være muligt at skyde flere penge ind på Aldersopsparingen.

Debatten understreger, at der er behov for reformer på området. Får vi enkle og klare rammer for beskatningen, er der næppe tvivl om, at vi som samfund vil få den største effekt.

Finanslovene har været mere end 200 milliarder forkerte..

Med et råderum på 25-50 milliarder frem mod 2025 er det naturligt, at vi hører særinteresserne fremsætte deres ønsker nu. Vi har store muligheder de næste år - selvom det forventede råderum selvfølgelig på godt og ondt vil blive påvirket af den faktiske økonomiske udvikling.

Lad mig derfor minde om, at Folketinget de seneste fem år har vedtaget finanslove, som tilsammen har vist sig at være mere end 200 milliarder kroner forkerte. I gennemsnit har statsfinanserne været mere end 40 milliarder kroner bedre hvert år.

'Fejlskønnet' ser ud til at gentage sig. Årsagen er efter alt at dømme højere vækst og færre ledige. Og udviklingen ser efter prognoserne ud til at fortsætte i år og i 2018.

Så det er vist nu, det er tid til at tænke store tanker. Rigtig god sommer! 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov