Mand i bil

Din nye bil er blevet billigere

Regeringen og Dansk Folkeparti blev i september enige om at ændre afgifterne på biler. Vi gennemgår de nye regler

I oktober fik vi nye registreringsafgifter på biler, og de er især godt nyt for dig, der er på jagt efter en mellemklassebil.

Sådan lyder de nye tal i kroner og procenter: 

Før den 3. oktober betalte du 105 % i registreringsafgift af de første 106.600 kr. af din nye bils pris. Hvad bilen kostede derudover, blev pålagt en afgift på 150 %.

I dag er de 105 % sat ned til 85 %, mens den høje sats på 150 % er bevaret som før. Til gengæld er grænsen for, hvornår din nye bil beskattes med en afgift på 150 %, rykket til 185.000 kroner. 

Godt nyt for familiebilerne 

Havde du lige præcis en VW Golf 1.5 150 HK DSG eller en Skoda Octavia 1.4 Style Combi i kikkerten som din næste bil, betyder det, at den er blevet hhv. 35.000 og 22.000 kroner billigere (i følge fdm.dk). Lignende besparelser venter dig på andre mellemklassebiler.

Drømmer du om en Peugeot 208 eller en lille Toyota Aygo, skal du til gengæld indstille dig på, at din nye bil er blevet dyrere. Med de nye afgifter op til 3.000 kroner, og det skyldes, at din nye bil skal følge skrappere sikkerhedskrav end tidligere. Det rammer derfor de helt små biler hårdere - da de er mindre sikre.

Biler med dårlig brændstoføkonomi bliver dyrere

For de mest forslugne biler gælder det, at dårlig brændstoføkonomi fremover koster et tillæg på 6.000 kroner. Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede nemlig at gøre biler med dårlig brændstoføkonomi dyrere. 
El og andre alternative energikilder er ikke nævnt i aftalen.

Kør endnu billigere med et billån med medlemsfordele

Overvejer du, at købe ny bil, så husk, at hvis du medlem hos en af vores mange samarbejdsorganisationer, kan dit billån blive endnu billigere.
 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.