5 vigtige overvejelser før du køber sommerhuset

Michael Thorbek Boligchef i Lån & Spar

Sidste års varme og solrige sommer har gjort ekstra mange lune på ideen om at købe et fritidshus et dejligt sted i Danmark, og der er faktisk flere gode grunde end vejret til at købe nu:

  • Renten er historisk lav
  • Muligheden for at finansiere købet med realkreditlån er forbedret 
  • Beskatningen af indtægt fra udlejning af sommerhuse er lempet 

Så hvis der er økonomisk overskud i hverdagen, og du drømmer om at have et eget lille fristed i weekender og ferier, er det måske nu, der skal handles. 

Gode finansieringsmuligheder og skattefri udlejning

Finansieringsmulighederne ved køb af sommerhus er forbedret. Det betyder, at du nu kan få realkreditlån på op til 75 % af købesummen. Derudover er de første 40.900 kr. i lejeindtægt skattefrie, hvis sommerhuset lejes ud via et udlejningsbureau. Book et boligmøde med din personlige rådgiver, så kan vi finde ud af, hvilken finansiering der passer bedst til din økonomi. 

Det skal du overveje inden købet

1. Hvad er den rigtige beliggenhed?

Er der den slags natur og de faciliteter i området, som passer til dine behov og ide om et fristed. F.eks. skov, strand eller åbne vidder og udsigt. Er der børn i familien eller ofte på besøg, skal der måske også være mulighed for forskellige aktiviteter og udflugter i området.

2. Hvor lang må transporttiden være?

Jo længere afstand hjemmefra, desto større er risikoen for, at du ikke kommer til at benytte dit sommerhus så meget, som du havde drømt om. Tjek køretiden og overvej f.eks., om det er for langt eller ok, hvis det bare er for en smuttur i weekenden.

3. Hvor stort skal sommerhuset være? 

Skal det bare være en lille hyggelig ”hule”, hvor man kryber sammen, eller skal børnene have deres eget værelse? Og skal der f.eks. være mulighed for at venner og familie kan komme og overnatte også?

4.Naturgrund eller almindelig have?

Slapper du af med at slå græsset og holde haven pæn, eller drømmer du om en naturgrund med højt græs og vilde planter, der mest passer sig selv? Hvis du får dårlig samvittighed over langt græs og ukrudt alle steder, og måske kun kommer i sommerhuset et par gange i løbet af sommeren, skal haven nok ikke indrettes som en almindelig villahave.  

5. Hvor meget tid på vedligeholdelse?

Ældre sommerhuse kan være charmerende, men de kræver også mere vedligeholdelse, som du enten skal betale dig fra eller klare selv. Nogen hygger sig med at bruge ferier eller weekender på istandsættelse og malerarbejde, andre vil hellere gå ture eller sidde med en god bog. Så - nyt eller ældre hus er også en vigtig overvejelse, når du skal finde din nye fritids-oase.   

Tag et møde med din personlige rådgiver

Inden du køber sommerhus, er det en rigtig god idé at tage en snak med din personlige rådgiver om de forskellige finansieringsmuligheder. Så finder vi den type lån, som passer bedst til dig. Det lån du vælger, har bl.a. betydning for, hvor meget du skal afdrage hver måned.

Udlejning eller ej?

Fordele ved udlejning

Ekstra indtægt

  • Hvis du har det fint med, at der bor fremmede i dit sommerhus, kan udlejning være en god mulighed for ekstra indtægt i de perioder, hvor du ikke selv bruger huset. 

Brug et udlejningsbureau

  • Et udlejningsbureau kan håndtere alt det praktiske (administration, rengøring, annoncering osv.), og du kan selv bestemme, hvilke uger du selv vil være i sommerhuset. 

Stor efterspørgsel

  • Generelt er der stor efterspørgsel på sommerhuse til udlejning over hele Danmark. Spørg eventuelt et udlejningsbureau, hvor nemt det er at leje ud i det område, du har i tankerne, og hvad prisniveauet er. 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov