Gratis gældsrådgivning
Lån & Spar tilbyder frivillig og uforpligtende gældsrådgivning til medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, hvis de er kommet i økonomiske problemer.

Gratis gældsrådgivning, hvis du er medlem af Dansk Sygeplejeråd
Har du økonomiske udfordringer? Slår pengene ikke helt til? Så kan du få en uforpligtende snak med Lån & Spar - også selv om du ikke er kunde hos os.
Lån & Spar tilbyder alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd uforpligtende gældsrådgivning, hvis de har økonomiske problemer. Vi hjælper med at få overblik og giver gode råd i en svær situation.
Uforpligtende gældsrådgivning
Ønsker du en uforpligtende samtale om din økonomi, hjælper vi dig med at:
- samle alle relevante økonomiske oplysninger
- få overblik over din økonomiske situation
- lave et budget
- udregne dit rådighedsbeløb
- vurdere dine aktiver (bolig, bil m.m.)
- lave en kreditorliste
- få vejledning og gode råd til, hvordan du får en sundere økonomi
Det er vores samfundsansvar
Lån & Spar og Dansk Sygeplejeråd har fokus på social ansvarlighed og på at skabe et tættere bånd til medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd. Det betyder, at vi tilbyder særlige fordele og stiller vores kompetencer til rådighed, så medlemmerne kan få hjælp og glæde af vores finansielle viden.
Vi gør en dyd ud af at hjælpe medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd med at have en bæredygtig økonomi.