Ung kvinde med Visa kort

Medarbejderfordele

Ferie og fri

Sjette ferieuge

Udover dine fem ferieuger og fem omsorgsdage, får du tildelt en sjette ferieuge, hvilket betyder, at du får en ekstra uges ferie.

Ekstraordinære fridage

Du får en betalt fridag, når der sker noget ekstraordinært i dit liv.

Det gælder, når du:

  • skal flytte
  • bliver gift
  • kan fejre sølvbryllup
  • oplever dødsfald i din nærmeste familie.
Læsefri til eksamen

Når du skal til eksamen på en uddannelse, der er godkendt af din leder, giver banken én læsefridag pr. fag, du skal til eksamen i. Du får naturligvis også fri på selve eksamensdagen. Derudover giver banken fri i fem arbejdsdage til færdiggørelse af hovedopgaven på Finansuddannelsen, Akademiuddannelsen og HD 2. del. Al uddannelse skal være aftalt med og godkendt af din leder inden studiestart, da uddannelsen skal være relevant for enten nuværende eller fremtidig stilling i banken.

Fri hvis dit barn er sygt

Er dit barn sygt, har du ret til at holde op til fem dages fri for enten at passe dit barn selv eller arrangere passende pleje. Du har ret til at holde fri, hvis dit barn er hjemmeboende og normalvist op til 15 år.

Personalebanken

Som ansat i Lån & Spar, kan du få adgang til fordelagtige personalegoder, hvis du samler din økonomi hos RC Personale.

Det gælder eksempelvis lån på personalevilkår, som gives til mindsterenten, ingen gebyrer og provisioner samt meget andet.


Medarbejderfordele i Lån & Spar

Mand drikker morgenkaffe

Forenede Gruppeliv

Som medarbejder bliver du omfattet af en gruppelivsforsikring, som dækker ved dødfald og kritisk sygdom.

Par sidder i sofa og kigger på PC

Pension hos Velliv

Hos Velliv kan du se din pensionsopsparing, forsikringer, indbetalinger mm. Har du spørgsmål, sidder Velliv klar til at rådgive dig.

Betaling med kort

Gratis Mastercard Guld inkl. rejseforsikring

Som medarbejder bliver du automatisk oprettet som kunde med lønkonto, betalingskort og netbank. Det er helt frivilligt om du vil samle resten af din økonomi hos Lån & Spar.

Derudover kan du få et Mastercard Guld til 0 kr., som er inkl. en rejseforsikring.

Andre medarbejdertilbud

Videreuddannelse

I Lån & Spar hjælpe dig godt på vej med videreuddannelse og udvikling af dine kompetencer. Derfor betaler vi for bøger og kursusafgifter. Al uddannelse skal være aftalt med og godkendt af din leder inden studiestart, da uddannelsen skal være relevant for enten din nuværende eller fremtidige stilling i banken. Har du brug for en PC til studiet, stiller vi dig en til rådighed i uddannelsesperioden.

Du får desuden én læsefridag pr. fag, du skal til eksamen i, og du får naturligvis også fri på selve eksamensdagen.

Ferieboliger

Som medarbejder har du mulighed for at leje en af Lån & Spars ferieboliger. Vi har et sommerhus i Saltum, Husgöl (Sverige) og en lejlighed i Fuengirola (Spanien, Malaga).

Du kan læse mere om de enkelte boliger, se priserne og læse, hvordan du lejer en feriebolig på vores intranet.

Bank i bevægelse
'Bank i bevægelse' er et strategisk arbejde i Lån & Spar. 'Bank i bevægelse' bygger på grundtanken om, at der er sammenhæng mellem sundhed, trivsel, øget energi og velvære. Og lige så vigtigt, at netop disse faktorer er afgørende for vores arbejdsglæde, generelle tilfredshed både på arbejdet og i fritiden og vores performance. Hvis vi vil præstere gode resultater og nå i mål med vores strategiske målsætninger, skal vi også have det godt - med os selv og med hinanden.

Lån & Spar vil gerne tage medansvar for den enkeltes sundhed og velbefindende. Derfor ønsker vi at uddanne og understøtte medarbejdernes arbejde med at kende egne værdier, kunne prioritere i livet ud fra disse og tage ansvar for at leve det gode liv.
Rabat hos PureGym og SATS

Lån & Spar har en firmaaftale med PureGym og SATS.

Hos PureGym får du 15% rabat på deres Plus medlemskab.

Hos SATS får du 15% rabat på alle typer medlemskaber. Rabatten gælder dog ikke add-on medlemskaber. 

Du kan læse mere om rabataftalerne på intranettet.

Ser på iPad

Medarbejderhåndbogen

I medarbejderhåndbogen kan du finde alt information om arbejdspladsen. Her kan du blandt andet læse mere om overenskomsten, fridage, forsikringer, uddannelse, strategi, politikker og meget mere.

Du finder medarbejderhåndbogen via intranettet eller knappen herunder. Du kan dog først få adgang til medarbejderhåndbogen, når du er logget på vores interne systemer. Derfor anbefaler vi, at du gemmer denne side til din første arbejdsdag.