Information om overførsel til udlandet
Læs om hvordan du udfylder en overførsel til udlandet, gebyrer og tidsfrister
Gebyrer ved overførsel til udlandet |
|
| EU overførsel i Euro | Gratis |
| Almindelig overførsel | 50 kr. |
| Ekspres overførsel alle valuta | 300 kr. + 0,10% |
| Forlods udenlandske omkostninger (OUR) | 200 kr. |
| Manglende oplysninger om BIC/IBAN eller modtager | 200 kr. |
| Omregnings-valutakursen er vejledende, og fastsættes på den ønskede afregningsdag, omkring kl. 14.30. | |
Tillæg til valutakurs ved overførsler til udlandet |
|
| Amerikanske dollar (USD) | 1,300 |
| Australske dollar (AUD) | 1,300 |
| Britiske pund (GBP) | 2,000 |
| Canadiske dollar (CAD) | 1,100 |
| Euro (EUR) | 1,300 |
| Japanske yen (JPY) | 0,012 |
| Norske kroner (NOK) | 0,300 |
| Schweizerfranc (CHF) | 1,000 |
| Svenske kroner (SEK) | 0,300 |
| Thailandske baht (THB) | 0,250 |
Disclaimer
Lån & Spar Bank er ikke ansvarlig for evt. tilbageholdelse eller forespørgsler i forbindelse med sanktioner indført af EU, FN, USA eller lignende. Banken har derudover truffet en forretningsmæssig beslutning om ikke at gennemføre overførsler til visse højrisikolande eller lande, der benyttes som transitlande til højrisikolande.
Forklaring til omkostningerne
Omkostningsfordeling ved overførsel til udlandet
Der er tre muligheder for at fordele omkostningerne ved overførsel til udlandet - SHA - OUR - BEN (læs mere nedenfor).Vi anbefaler, at du anvender SHA, medmindre du har aftalt andet med beløbsmodtager. EU overførsel og SEPA overførsler er altid SHA.
Såfremt din overførsel ikke kan sendes direkte til modtagende bank, kan der påløbe ekstra omkostninger på overførslen.
SHA - Omkostningerne fordeles mellem afsender og modtager (ANBEFALES)
Du betaler bankens omkostninger ved overførslen og beløbsmodtager betaler omkostningerne i egen bank.
For betalinger til EU og EØS lande (Norge, Island og Lichtenstein) gælder, at afsender og modtager skal dække egne omkostninger til hver sit pengeinstitut. Derfor er SHA eneste omkostningskode, der må anvendes til EU/EØS lande i h.t. Betalingsloven (PSD2).
OUR- Alle omkostninger betales af afsender
Afsender betaler alle omkostninger, danske samt udenlandske.
Omkostningskoden kan kun benyttes til lande udenfor EU/EØS.
Denne omkostningskode bør kun vælges, hvis det specifikt er aftalt med modtager. Hvis du vælger at betale omkostninger i udlandet, vil Lån & Spar Bank, ud over det normale gebyr, beregne et tillægsgebyr, jfr. prislisten på vores hjemmeside. Vi forbeholder os ret til efterfølgende at opkræve udenlandske omkostninger, der overstiger det allerede beregnede tillægsgebyr.
Bemærk: Generelt respekterer amerikanske banker ikke betalinger med OUR-gebyr.
BEN - Alle omkostninger betales af modtager
Modtager betaler alle omkostninger, danske og udenlandske.
Omkostningskoden kan kun benyttes til lande udenfor EU/EØS.
Hvis du vælger denne omkostningskode fratrækkes vores omkostninger i overførselsbeløbet.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
