Spørgsmål og svar
Overførsler og betalinger i netbanken
Her kan du læse om Betalingsservice, overførsler til udlandet, faste overførsler og kreditorregistret i netbanken.
Betalingsservice
Hvordan opretter jeg en BS-aftale?
Du opretter en BS-aftale ved at klikke på menuen 'Betalingsservice og Budget' og vælge 'Opret BS-aftale'. Får du meddelelsen "Før funktionen kan benyttes, skal den tilmeldes", skal du klikke OK og godkende med dit NemID.
Her kan du oprette din aftale ved at vælge, hvilken konto pengene skal trækkes fra og udfylde de nødvendige oplysninger fra din regning eller girokort.
Godkend med dit NemID, og så bliver aftalen oprettet.
Hvordan sletter jeg en BS-aftale?
Du sletter en BS-aftale permanent ved at klikke på menuen 'Betalingsservice og budget' i netbanken. I menuen 'Betalingsaftaler' kan du se en oversigt over dine BS-aftaler.
Klik på 'Vis/Ret' ud for den BS-aftale, du gerne vil slette.
Nu kommer der en boks frem, hvor du skal vælge 'Slet BS-aftalen fra din konto'. Godkend med dit NemID, og så er aftalen slettet.
Hvordan flytter jeg en BS-aftale?
Du flytter en BS-aftale permanent ved at klikke på menuen 'Betalingsservice og budget' i netbanken. I menuen 'Betalingsaftaler' kan du se en oversigt over dine BS-aftaler.
Klik på 'Vis/Ret' ud for den BS-aftale, du gerne vil flytte.
Nu kommer der en boks frem, hvor du skal vælge 'Flyt BS-betalingen til anden konto'. Godkend med dit NemID, og så bliver aftalen flyttet.
Hvordan afviser jeg en BS-aftale?
Du kan kun afvise en BS-aftale mellem d. 1. og 7. i den måned, hvor betalingen sker.
Du afviser en BS-aftale ved at klikke på menuen 'Betalingsservice og budget' i netbanken. I menuen 'Betalingsaftaler' kan du se en oversigt over dine BS-aftaler.
Klik på 'Vis/Ret' ud for den BS-aftale, du gerne vil afvise.
Nu kommer der en boks frem, hvor du skal vælge 'Afvis betalingen i denne måned'. Godkend med dit NemID, og så er aftalen afvist.
Overførsler til udlandet
Hvordan laver jeg en overførsel til udlandet?
Du laver en overførsel til udlandet ved at klikke på 'Konti, kort og betalinger' og vælge menuen 'Overførsel til udlandet'.
Hvis du bliver mødt af meddelelsen 'Før funktionen kan benyttes, skal den tilmeldes', skal du blot klikke OK og godkende med dit NemID.
Herefter skal du udfylde formularen, hvor du skriver, hvilken konto du vil betale fra, overførselstype, beløb, valuta, modtagers navn og adresse, betalingsformål, samt IBAN og SWIFT-kode.
Der skal ikke være mellemrum ved indtastning af IBAN nummer. Det skal skrives ud i et. F.eks. DK4504001234567891
OBS! Vær opmærksom på at ingen af felterne må indeholde æ, ø, å eller specialtegn. Der må kun anvendes bogstaverne A-Z samt tal.
Du skal kun udfylde Bankkode, hvis du overfører penge til USA, Canada, Sydafrika eller Australien. I så fald vil der komme et felt frem, hvor bankoden skal indtastes.
Klik herefter 'OK' og godkend med dit NemID.
Sådan finder du dit IBAN og bankens SWIFT/BIC
Skal du overføre penge fra udlandet, eller skal en anden person overføre penge fra udlandet til dig, så skal du bruge dit IBAN-nummer og bankens SWIFT/BIC-adresse. IBAN er den internationale måde at skrive dit kontonummer, og SWIFT/BIC-adressen fortæller, hvilken bank du er kunde i. SWIFT er det samme som bankens BIC-adresse.
Du kan finde dit IBAN-nummer i netbanken under dine kontovilkår.
Bankens SWIFT/BIC-adresse er altid LOSADKKK.
Find dit IBAN-nummer i netbanken
Gå til kontooversigten og find den konto, som du enten vil overføre penge fra eller modtage penge til. Klik herefter på de tre røde prikker til højre for saldoen og vælg 'Kontovilkår'.
På siden med kontovilkår kan du nu se IBAN-nummeret, for den konto du har valgt.
Faste overførsler
Hvordan opretter jeg en fast overførsel?
Du opretter en fast overførsel ved at klikke på menupunktet 'Betalingsservice og Budget' i netbanken og vælge 'Opret fast overførsel'.
Udfyld felterne, klik OK og godkend med dit NemID.
Hvordan afviser jeg en fast overførsel?
Du afviser en enkelt betaling på en fast overførsel ved at klikke på en konto i Kontooversigten og vælge fanen 'Fremtidige betalinger'.
Her skal du klikke på de tre røde prikker ud for den betaling, du gerne vil afvise.
Nu kommer der en boks frem, hvor du skal vælge 'Afvise betalingen'.
Godkend med dit NemID, og så har du afvist en betalingen på den faste overførsel.
Hvordan ændrer jeg en fast overførsel?
Du ændrer en fast overførsel ved at klikke på menuen 'Betalingsservice og Budget' i netbanken og vælge fanen 'Faste overførsler'.
Klik på 'Vis/Ret' ud for den overførsel, du gerne vil ændre.
Du får nu vist et skærmbillede med detaljerne om den aktuelle betaling. I menuen 'Funktion' skal du vælge 'Ændre betalingsaftale'.
Lav dine rettelser til overførslen og klik på OK i bunden af skærmen.
Hvordan sletter jeg en fast overførsel?
Du sletter en fast overførsel ved at klikke på menuen 'Betalingsservice og budget' i netbanken og vælge fanen 'Faste overførsler'.
Klik på blyant-ikonet ud for den betalingsaftale, du gerne vil slette.
Du får nu vist et skærmbillede med detaljerne om den aktuelle betaling. I menuen 'Funktion' skal du vælge 'Slet BS-aftale'. Godkend med dit NemID, og så er sletningen godkendt.
Kreditorregister
Hvordan opretter jeg en kreditor?
Du opretter en kreditor i kreditorregistret ved at vælge menuen 'Øvrige funktioner'. Her vil du få vist dit kreditorregister.
Klik på de tre røde streger og vælg 'Opret kreditor'.
Herefter skal du som minimum skrive navnet på kreditor.
Klik på 'Næste', vælg overførselstype og indtast betalingsoplysningerne. Godkend til sidst oplysningerne med 'OK'.
Hvordan sletter jeg en kreditor?
Du sletter en kreditor fra dit kreditorregister ved at vælge menuen 'Øvrige funktioner' i netbanken. Her vil du få vist dit kreditorregister.
I kreditorregistret skal du klikke på de tre røde streger øverst til højre i billedet og vælge 'Slet flere'.
Sæt flueben ud for de kreditorer, som du ønsker at slette, og klik 'Ok'. Nu er din kreditor slettet.
Hvordan ændrer jeg en eksisterende kreditor?
Du ændrer en kreditor i dit kreditorregister ved at vælge menupunktet 'Øvrige funktioner' i netbanken. Her vil du få vist dit kreditorregister.
Klik på luppen ud for den kreditor, du ønsker at rette.
Herefter klikker du på 'Ret' i menuen.
Her kan du lave de rettelser, du gerne vil for den pågældende kreditor.
Klik på 'OK' for at gemme ændringerne.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.