Bæredygtig investering

Rigtig mange danskere vil gerne investere bæredygtigt. Det kan vi godt forstå. Med en bæredygtig investering kan du nemlig støtte klima, miljø og menneskerettigheder - og samtidig bevare muligheden for afkast.

Kontakt os og høre mere
Vindmøller på rapsmark

Tænk bæredygtigt, når du sparer op

Er du bekymret for CO2, forurening og børnearbejde? Uanset om det er klima eller menneskerettigheder, der optager dig mest, kan det være en god idé at overveje bæredygtighed, når du investerer din opsparing. Som investor er du nemlig med til at påvirke de virksomheder, du investerer i, og derfor kan dine penge være med til at skubbe verden i en grønnere retning.

Bæredygtighed og afkast udelukker ikke hinanden, så med den rigtige investering på hånden går du ikke på kompromis med dit afkast. 

 

Vi investerer bæredygtigt for vores kunder 

Det kan dog til tider være svært at gennemskue, hvilke investeringer der er et bæredygtigt valg. Det kan vi hjælpe dig med. Vi sammensætter nemlig altid vores investeringsforeninger med bæredygtighed for øje. 

Når vi sammensætter vores investeringsforeninger, tager vi hensyn til miljø, klima, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption. I vores globale aktieafdelinger vælger vi også fossile brændstoffer fra. Derudover vurderer vi også de enkelte virksomheders bæredygtighed i forhold til den branche, de arbejder inden for. Og vi vælger virksomheder fra, som ikke arbejder i tråd med vores værdier - som f.eks. kontroversielle våben, tobak og gambling. 

 

Grønne planter

Spar op i en bæredygtig verden

Vil du gerne investere dine penge i en bæredygtig verden, er Globale Aktier Basis (bæredygtighed) måske noget for dig. Her investerer du udelukkende i store virksomheder, der er blandt de 10% mest bæredygtige inden for deres felt.   

Lån & Spars politik for ansvarlige investeringer

Lån & Spar har fastsat etiske retningslinjer for investeringer for egne midler og for forslag om investeringer, som vi vil give vores kunder. Vores udgangspunkt er, at virksomheder tilpasser sig love, etik og moral i de lande og på de markeder, hvor de virker.

Vi screener, om virksomhederne overholder de globale normer fastsat af FN, ILO og OECD. Det er normer vedrørende:

  • menneskerettigheder
  • arbejdsrettigheder
  • miljø
  • anti-korruption

Derudover screenes for tobak og kontroversielle våben (atomvåben, klyngebomber, antipersonelminer og biologiske samt kemiske våben) og for virksomheder, som har en stor del af deres omsætning i våbenrelaterede aktiviteter

Vi håndterer de problematiske virksomheder, ved at vi, som udgangspunkt, sælger aktierne eller obligationsudstedelserne fra virksomhederne.

Såfremt de pågældende virksomheder indgår i de referenceindeks, som vores kunder har bedt os følge, laver vi en vurdering af, hvilke overtrædelser den pågældende virksomhed anklages for, inden vi effektuerer et eventuelt salg af aktien eller erhvervsobligationen.

Kvinde og mand med tablet

investering

Få en stabil og langsigtet opsparing

Investeringsbeviser kan være en god måde at spare op på. De samler flere værdipapirer i ét papir.

Sparegris

Investering

Kom i gang med at investere

Investering behøver hverken være svært eller besværligt. Få styr på det basale og læs de gode råd i vores guide.

Regler om investering (MiFID)

investering

Investorbeskyttelse (MiFID)

MiFID handler om, hvordan vi rådgiver dig, når du som privatperson handler med værdipapirer.

David Huang

investering

Etik for investeringsrådgivere

Vi har fastsat en række etiske retningslinjer, som skal sikre dig ordentlig og sober investeringsrådgivning.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.