Seks uundværlige ferieråd

Vi har samlet seks uundværlige ferieråd til dig, der skal ud at rejse i din sommerferie. De er lige til at gå til og kan spare dig for både penge og bekymringer før, under og efter din rejse.  

 

1. Tegn en rejseforsikring og husk dit blå EU-sygesikringskort

Inden du rejser, er det en god ide at bruge et par minutter på at tjekke, om du er tilstrækkeligt forsikret på din ferie. Er uheldet ude, kan du ende med en slem regning, hvis din forsikring ikke dækker i udlandet. 

Derfor anbefaler vi, at du tegner en privat rejseforsikring, hvis du ikke har en i forvejen.

Det gælder også, hvis du bliver i Europa på din ferie. Siden 2013 er du nemlig ikke længere dækket af det gule sundhedskort på rejser i Europa. Og det nye blå EU-sygesikringskort giver dig langt fra den samme dækning som før.* 

Vær også opmærksom på, at nogle rejseforsikringer kun dækker, hvis du har det blå kort med dig. Husk derfor altid at medbringe det blå kort på din rejse. 

Har du ikke det blå kort? Bestil det her

I Lån & Spar kan du få din rejseforsikring sammen med et Mastercard Guld eller Platin. 

Læs mere om dine forsikringsmuligheder med Mastercard Guld og Platin

 

2. Medbring altid flere betalingskort

Du kan hurtigt få glæde af at have flere betalingskort med på din rejse. 

For det første kan du ramme dit korts beløbsmaksimum, så du pludselig ikke kan bruge det i en periode. For det andet har du altid et ekstra kort på hånden, hvis du er uheldig at miste dit kort. 

 

3. Opbevar aldrig dine kort samme sted

Husk altid at opbevare dine kort forskellige steder. Så sikrer du dig bedre mod at miste alle kort på samme tid, hvis du f.eks. får stjålet din pung.
 
 

4. Betal i lokal valuta - og spar penge

Når du betaler med dit kort i udlandet, bliver du måske spurgt, om du ønsker at betale i lokal valuta eller i danske kroner. Ofte vil det være dyrere for dig at betale i danske kroner, fordi forretningerne selv bestemmer kursen. 

En ekstra omkostning i omegnen af 5% er ikke ualmindelig, hvis du vælger at betale i danske kroner fremfor i den lokale valuta. 
 

5. Kend dine kort

Inden du rejser, er det en god idé at kende beløbsgrænserne på dine kort. Hvor meget kan du betale med dine kort, mens du rejser? Der er stor forskel på, hvor meget du kan hæve med de forskellige kort.

Med et Visa/Dankort kan du hæve udenlandsk valuta svarende til 2.000 kr. om dagen, og på en måned kan du betale for et beløb svarende til maksimalt 25.000 kroner. Grænsen gælder dit samlede forbrug. Det vil sige både de betalinger, du foretager med dit Visa/Dankort i butikker og på restauranter, og de penge, du trækker på kortet i f.eks. hæveautomater og på udenlandske hjemmesider.

Hvor meget du kan hæve på dit Mastercard afhænger af, om du har et almindeligt Mastercard, et Mastercard Guld eller et Mastercard Platin. 

Se beløbsgrænserne for de forskellige Mastercard

Skal du hæve kontanter i en hæveautomat i udlandet, betaler du 30 kr. i gebyr for Visa/Dankort og 50 kr. for Mastercard. Bemærk, at nogle udenlandske banker kan pålægge et ekstra gebyr. De skal dog oplyse dig om eventuelle gebyrer, når du benytter deres hæveautomater.
 
 

6. Hold øje med dine kort og konti

Slip aldrig dine kort af syne! Heller ikke hvis den flinke tjener eller butiksindehaver lige vil tage dit kort med ud i baglokalet, når du skal betale regningen. Er du uheldig, bliver dine kortoplysninger kopieret, mens du venter. 

Når du er på ferie, er det i det hele taget en god idé at være ekstra opmærksom på dine kort og følge bevægelserne på dine konti. 

Har du mistet dit kort, eller har du mistanke om misbrug, skal du spærre kortet med det samme. Du kan nemt spærre dine kort direkte i din mobilbank eller netbank. 

Du kan også kontakte os direkte. Er det uden for vores åbningstider, kan du ringe til Nets på telefon +45 4489 2750 for at spærre dit Mastercard og +45 4489 2929 for at spærre dit Visa/Dankort. 

Hav en rigtig god ferie!
 

*Med det blå kort i hånden får du dækket udgifter til læge- og sygehusbehandling, medicin osv. i alle EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Men kun på samme vilkår som de lokale indbyggere. Det betyder, at din dækning er afhængig af sundhedstilbuddet i det land, du rejser til. Du kan altså havne i en situation, hvor du ender med at skulle betale dele af regningen selv. 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov