Boligmarked

Hvorfor trodser boligmarkedet corona-krisen?

Det skortede ikke på dystre forudsigelser og negative prognoser for boligmarkedet, da corona-krisen lukkede landet ned i marts måned. Alle var enige om, at nedlukningen og den efterfølgende lavere vækst og stigende ledighed ville ramme boligmarkedet hårdt. Mange forudså prisfald på 5-10% - og måske endda mere.

Siden da er vi blevet MEGET klogere. Krisen var ekstremt voldsom, men genopretningen går hurtigere end forventet. Ledigheden er steget mindre end frygtet. Og krisen påvirker åbenbart slet ikke boligmarkedet så meget, som vi havde frygtet. Tværtimod har antallet af handler på boligmarkedet sat rekord hen over sommeren.

Priserne stiger - men i et afdæmpet tempo

Tallene for prisudviklingen på boligmarkedet både for 1. og 2. kvartal 2020 viser et boligmarked, hvor aktiviteten er stor, og hvor priserne fortsætter op – om end i et lavere tempo.

Boligpriserne stiger faktisk i næsten alle dele af landet, og det gælder både på huse og lejligheder. Det gælder især parcel- og rækkehuse på Bornholm og ejerlejligheder i Odense, som skiller sig ud med kraftige prisstigninger. For Bornholms vedkommende er udsvingene generelt ret store pga. et relativt lavt antal handler. Odense er inde i en rigtig pæn udvikling, men har også et stort efterslæb i forhold til ejerlejlighedspriserne i Aarhus og København.

Det ser dog ud til, at de kraftige prisstigninger på ejerlejligheder i de største byer samt parcel- og rækkehuse i Nordøstsjælland er slut for denne gang. Ingen af stederne er boligpriserne steget med mere end 10% over en 3-årig periode, hvilket svarer til ca. 3,5% om året i gennemsnit. Det er noget lavere, end hvad vi tidligere har set, men til gengæld et mere langtidsholdbart niveau for prisstigninger på ejerboligmarkedet.

Stigende boligpriser er et mysterium

Det store mysterium er, hvorfor boligpriserne (i hvert fald indtil videre) fortsætter med at stige, når nu vi befinder os i en dyb økonomisk krise?

Normalt kan vi hurtigt finde en række forklaringer såsom lavere rente, stigende indkomster, øget beskæftigelse, højere forbrugertillid, lavere skatter eller lignende. Ingen af disse forklaringer kan vi dog umiddelbart benytte i den nuværende situation:

  • Lavere rente? Renten er ikke lavere end før corona-krisen. Tværtimod er den en smule højere.
  • Stigende indkomster? Ja, de er måske svagt stigende for dem, der ikke har mistet deres arbejde, men på nationalt plan er indtægterne faldet.
  • Øget beskæftigelse? Nej, absolut ikke. Beskæftigelsen ligger knap 40.000 personer lavere end før krisen.
  • Højere forbrugertillid? Nej. Den er faldet fra 3,3 til -6,2.

Der er selvfølgelig udstedt en række hjælpepakker til økonomien, men det er næppe noget, der burde føre til prisstigninger på ejerboligmarkedet.

Priserne kan falde efter krisen

Hvad er så forklaringen på det historisk høje antal bolighandler og de stigende priser? Jeg må erkende, at jeg selv har svært ved at finde en god forklaring. Bruger mange den ekstra tid som følge af nedlukning og restriktioner på boligovervejelser, der fører til køb og flytning? Har de mange aflyste sommerferier givet folk ekstra penge mellem hænderne, som de bruger på at udskifte boligen? Eller er byboerne i lejligheder blevet bevidste om, at de savner en have og vil flytte i hus i stedet?

Uanset hvad forklaringen er, så virker boligmarkedet bomstærkt lige nu - men det kan være en stakket frist. For hvis det kun er midlertidige effekter, der øger aktiviteten på boligmarkedet og presser priserne op, så KAN der komme en modsatrettet effekt, når hele situationen omkring corona, restriktioner og økonomisk krise aftager.

Karsten Poul Jørgensen
Karsten Poul Jørgensen
Boligøkonom i Lån & Spar

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.