Par ved PC

Har du fået udbetalt dine feriepenge?


Er du en af de mange danskere, der har fået udbetalt dine tre ugers indefrosne feriepenge, er det vigtigt, at du husker at rette din forskudsopgørelse. Ellers risikerer du at skulle betale penge tilbage i skat, når din årsopgørelse bliver offentliggjort i marts 2021.

Det er især vigtigt, at du retter din forskudsopgørelse, hvis du betaler topskat, eller hvis din samlede indkomst ligger tæt på topskattegrænsen.

 

Sådan retter du din forskudsopgørelse

Du retter din forskudsopgørelse på skat.dk. Log ind med dit NemID, vælg forskudsopgørelse og find felt 201. Her lægger du det beløb, der allerede står i feltet, sammen med dine feriepenge før skat. Det vil sige det beløb, du har søgt om at få udbetalt.

 

Har du allerede betalt skat af dine feriepenge?

Er der allerede blevet trukket skat af feriepengene, behøver du ikke rette din forskudsopgørelse. Det kan dog stadig være en god idé, da dit fradrag muligvis kan have ændret sig. Du kan se på den kvittering, du har fået fra Lønmodtagernes Feriemidler i din e-Boks, om du har betalt skat af dine feriepenge eller ej.


Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.