
Statsfinanserne i plus på 100 mia.
Nye tal fra Nationalbanken viser, at staten i 1. kvartal havde langt større overskud end forventet. Statens nettooverskud er opgjort til 96,3 mia. - en forbedring på ca. 15 mia. i forhold til forventningerne.
Statsfinanserne er en af de hurtigste og mest pålidelige indikatorer for den samlede økonomiske udvikling. Tallene kommer umiddelbart efter månedsskiftet, og da statsfinanserne omfatter ca. 50% af hele den danske økonomi, slår selv små ændringer hurtigt og direkte igennem i tallene.
Overskuddet i første kvartal svarer til 18.000 kr. pr. skatteborger. Pengene er i første omgang sat ind på statens konto i Nationalbanken, der her efter 1. kvartal bugner med 194 mia. kr. Oprindelig var det planen, at staten ville nedbringe sit indestående i Nationalbanken med godt 60 mia. i løbet af 2021, men foreløbigt er det gået anderledes, og i stedet står der nu yderligere 57 mia.
Tyder på høj aktivitet i dansk økonomi
De flotte statsfinanser og det overraskende overskud tyder på alle måder på, at aktiviteten i dansk økonomi, selv her før genåbningen, er på et højt niveau. Udviklingen understøtter en fortsat stigning i beskæftigelsen, og at det for de mange ledige, herunder de mange nyuddannede som i 2020 har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, er bedre udsigt til job i de kommende måneder.
Seneste nyheder

Detailsalget i nyt stort fald i december
I december 2022 lå detailsalget 7,9% lavere end samme måned året før.

Forbrugertilliden indikerer lys for enden af tunellen
Efter en grim udvikling igennem det meste af 2022, starter 2023 med nogle lyspunkter i forbrugertilliden. Med -26,1 i januar måned er der tale om yderligere en lille forbedring i forbrugertillid
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.