
Sådan kan du undgå at betale negativ rente
Er du en af de danskere, der bliver ramt af negativ rente, kan det måske virke fristende at flytte pengene fra bankkontoen og hjem i madrassen. Det anbefaler vi dog aldrig – kommer der en tyv forbi, kan det blive en dyr fornøjelse. Til gengæld er der flere andre ting, du kan gøre, hvis du vil undgå at betale negativ rente. Afhængig af, hvor du er i livet, giver det måske mening for dig at afdrage på gæld, renovere din bolig eller bruge flere penge på dem, du holder af.
Skal du betale negativ rente, så start med at tale med din rådgiver. Sammen kan I finde ud af, hvad det kommer til at koste dig.
Renovér din bolig
Er dit hjem blevet for småt? Eller drømmer du om at energirenovere din bolig? Så er det måske nu, du skal gøre dine drømme til virkelighed. Bruger du lidt af din opsparing på en renovering, kan du både undgå negativ rente og muligvis gøre din bolig mere værd.
Se, hvad du kan spare på at energirenovere
Investér nogle af dine penge
Det er også en mulighed at investere nogle af dine penge. Investering er naturligvis altid forbundet med en højere risiko end at have pengene stående på en bankkonto, men til gengæld er der også mulighed for en større gevinst.
Overvejer du at investere, kan din rådgiver hjælpe dig. Sammen kan I finde ud af, hvilken investering der passer til dig og din situation. Du kan f.eks. investere bæredygtigt, investere din pension og investere i investeringsforeninger, der automatisk spreder din risiko.
Sæt penge ind på en livsvarig pension
Ved du, hvordan din pensionstid kommer til at se ud? Har du råd til at rejse, blive i din bolig og generelt leve, som du drømmer om hele livet og ikke kun i nogle år, efter du er gået på pension? Har du mange penge stående på dine konti og vil sikre dig, at du har penge nok - længe nok, kan du overveje at sætte penge ind på en livsvarig pension. På den måde øger du din løbende pensionsindkomst på langt sigt og sparer negativ rente her og nu.
Med en livsvarig pension får du udbetalt et beløb hver måned, når du er gået på pension.
Afdrag på gæld
Har du et lån, kan du overveje at nedbringe din gæld. På den måde sparer du både renten på lånet og negativ rente. Husk dog, at der kan være omkostninger forbundet med at indfri dit lån før tid. Din rådgiver kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der giver bedst mening i din situation.
Giv pengegaver til dem, du holder af
Har du nået en alder, hvor du har penge, som kan gøre glæde for dine børn og børnebørn? Så husk, at du hvert år kan give dine nærmeste en større pengegave uden at skulle betale skat.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.