
Ny identitetstyveri-hotline
Den tiltagende digitalisering giver os mange muligheder, men gør os samtidig sårbare overfor blandt andet digitalt identitetstyveri. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen oprettet en hotline, som skal hjælpe borgere, der enten har mistanke om eller allerede har været udsat for identitetstyveri.
Hvad er identitetstyveri?
Identitetstyveri er en samlet betegnelse for, når nogen ulovligt tilegner sig og misbruger en andens oplysninger til fx at optage lån, købe ting eller chikanere. De personlige oplysninger er følsomme persondata såsom CPR-nummer, NemID, bankoplysninger, kodeord mv.
Hotlinen hjælper, hvis dine oplysninger blevet misbrugt
Tidligere har borgere, der har oplevet identitetstyveri, haft oplevelsen af stå alene med problemet. Det må selvfølgelig aldrig ske, og denne nye hotline er derfor et samlet sted, hvor berørte borgere kan få hjælp.
Hotlinen er allerede gået i luften og har til opgave at hjælpe dig, hvis du mistænker misbrug af dine oplysninger. Du kan henvende dig telefonisk 365 dage om året, og så vil der sidde medarbejdere klar til at give råd og vejledning. Hotlinen kan helt konkret hjælpe dig med, hvordan misbruget kan stoppe, hvordan du kommer videre og hvem der er relevante at kontakte.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg mistænker identitetstyveri?
For at mindske risikoen for, at andre får fat i dine oplysninger, er der flere ting, du kan gøre. Nedenfor finder du 10 gode råd til en mere sikker adfærd, som skal forhindre dine oplysninger i at blive delt og misbrugt.
- Husk at have kode på din mobil, din tablet og din computer
- Brug stærke koder på nettet (undgå f.eks. at bruge din e-mail, dit eget eller dine børns navne samt fødselsdage som kode). Bør bestå af mere end 12 tegn og ikke genbruges
- Smider du papirer med personlige oplysninger i skraldespanden, så skjul oplysningerne først - eller makulér dem helt
- Pas på med at give andre dine personlige oplysninger – og slet ikke på de sociale medier
- Send ikke fortrolige og personlige oplysninger via e-mail
- Sørg for at have kode på dit trådløse netværk derhjemme
- Husk at bruge antivirusprogrammer og opdatér dem løbende
- Undgå at bruge dit cpr-nummer på dokumenter, hvor det ikke er nødvendigt
- Fjern de kort fra tegnebogen eller tasken, som du ikke bruger
- Opbevar dit pas på et sikkert sted og husk altid, hvor du har det liggende
Læs seneste nyheder

Beskæftigelsen tordner fortsat i vejret
Beskæftigelsen sætter igen ny rekord. Den sæsonkorrigerede beskæftigelse var i marts 2.946.000. Hver måned siden maj 2021 har budt på en ny rekord.

Forbrugertilliden i historisk lavpunkt
Med -22,4 i maj måned sætter forbrugertilliden ny negativ rekord. Efter indikatoren viste -20,9 i april blev maj endnu mere negativ. Det er det laveste niveau for forbrugertilliden nogensinde. Tallet står i skarp kontrast til beskæftigelsen, der bare stiger og stiger.

Inflationen er nu steget til 6,7 % - men fortsætter det?
Ikke siden 1984 har forbrugspriserne steget så kraftigt. Og det er særligt el, fødevarer, brændstof og gas, der øger inflationen i april måned.

Boligrenovering er ikke længere for alles pengepung
De seneste år har omkostningerne til boligrenovering steget parallelt med de gennemsnitlige lønninger. Nye tal peger dog på, at omkostningerne til boligrenovering stikker af fra lønningerne– og det vil sætte en stopper for mange danskeres drømme om boligrenovering.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.