
Forbrugerpriserne: Største stigning siden 2017!
I april måned steg forbrugerpriserne med 1,5% i forhold til samme måned sidste år. Det er den største stigning siden 2017.
Der er dog – endnu – ikke grund til at frygte stigende inflation. Størstedelen af stigningen i forbrugerpriserne skyldes stigende benzin- og dieselpriser, samt prisstigninger på tobak. Der er derfor alt mulig grund til at tro, at stigningen i inflationen er midlertidig. Kerneinflationen viser da også en mere moderat stigning på bare 0,9% om året.
Som figuren herunder viser, har inflationen ikke været i nærheden af centralbankernes målsætning om ”under, men tæt på 2%” siden 2013.
Hvad betyder det for de danske forbrugere?
Det betyder for det første, at forbrugerne fortsat er sikret reallønsstigninger. Lønningerne stiger med 1,5 – 2% om året, og når forbrugerprisindekset stiger med 1,5%, ja, så vil de danske forbrugere opleve, at de får lidt flere penge mellem hænderne. Samtidig vil ikke-rygere, og danskere der ikke har bil, opleve en endnu større stigning.
For det andet vil de danske forbrugere opleve, at udgifterne til deres månedlige husholdningsbudget ikke stiger nævneværdigt. Det betyder, at de fleste får muligheden for at vælge mellem at forbruge lidt mere eller at spare mere op.
Og for det tredje betyder den lave inflation, som jo er centralbankernes primære fokus, at rentestigninger fortsat ligger langt ude i fremtiden. Så de danske forbrugere ser ud til at kunne nyde godt af lave renter i en rum tid endnu.
Læs seneste nyheder

Inflationen er nu steget til 6,7 % - men fortsætter det?
Ikke siden 1984 har forbrugspriserne steget så kraftigt. Og det er særligt el, fødevarer, brændstof og gas, der øger inflationen i april måned.

Boligrenovering er ikke længere for alles pengepung
De seneste år har omkostningerne til boligrenovering steget parallelt med de gennemsnitlige lønninger. Nye tal peger dog på, at omkostningerne til boligrenovering stikker af fra lønningerne– og det vil sætte en stopper for mange danskeres drømme om boligrenovering.

Dyrere lån skaber dominoeffekt
Boligejerne har gennem længere tid vænnet sig til, at renterne var lave og stort set ikke rokkede sig ud af stedet. Men tiderne har ændret sig, og på bare halvandet år er renterne steget fra 1 % til 4 %. Med andre ord – det er blevet markant dyrere at låne penge. Og det er noget, der påvirker både boligpriser og privatforbrug.

Netop nu: indfri dit dyre banklån
Netop nu er der en åbning i markedet, der giver boligejere med lave, fastforrentede realkreditlån mulighed for at udnytte de stigende renter til at opkonvertere deres lån – og i samme omgang få indfriet deres dyrere banklån.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.