Lille grøn plante

Gør noget for miljøet og din pengepung

 

Onsdag den 7. april kl. 10.00 går startskuddet til, at du kan få del i en pulje på 250 mio. til energiforbedringer fra Bygningspuljen fra Energistyrelsen. Er du en af de mange boligejere, der er ivrige efter at spare energi, CO2 og penge på varmeregningen, og dermed gøre noget for miljøet og din egen økonomi, så er det nu du skal begynde at forberede dit projekt og din ansøgning godt. Det øger chancen for at få hurtigt svar og for at få tilskud.

Da Bygningspuljen første gang udbød tilskud i efteråret 2020 var efterspørgslen stor, og pengene blev revet væk i løbet af meget kort tid. Der er i alt afsat 675 mio. i 2021, der vil blive fordelt på tre tilskudsrunder i løbet af året, hvoraf de første 250 mio. altså har ansøgningsstart den 7. april.

 

Derfor skal du søge netop nu

Energiforbedringer er jo langt fra gratis, men du skal være opmærksom på, at der lige nu er mange penge på vej til forbrug, at din bankrådgiver gerne hjælper dig med et økonomisk overblik, og at det hele naturligvis bliver lidt billigere af, at du kan få tilskud til netop dit bidrag til større bæredygtighed.

Du kan læse mere om, hvordan du søger tilskud, og hvad du kan få tilskud til HER

 

Fakta om Bygningspuljen 2021:

  • Målrettet energiforbedringer i helårsboliger.
  • Kan søges af privatpersoner, andelsboligforeninger, ejerforeninger i etageejendom mv.
  • Der gives bl.a. tilskud ved skift til varmepumper, isolering af klimaskærmen og til optimering af boligers drift.
  • Der gives bl.a. tilskud til skift fra olie-, gas- og biokedler samt elvarme til varmepumper og skift af varmepumper.

 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.