Godt nyt: Danske investeringsfonde blandt de bedste og billigste

Kai Lindberg Cheføkonom i Lån & Spar Markets

Danske investeringsfonde er et godt alternativ til at have kontanter stående og vente passivt på en indlåns- eller opsparingskonto. Renterne på kontante indeståender er nemlig - som du sikkert allerede har bemærket – i bedste fald lave og ovenikøbet faldende. Hvis du ikke skal bruge din kontante opsparing i den nærmeste fremtid, eller hvis du har en langsigtet kontant pensionsopsparing, kan du få et mere attraktivt afkast ved at lade en professionel fond investere dine penge. 

10 gode år for danske investeringsfonde

EU’s tilsynsmyndighed for investeringsfonde, ESMA, har netop offentliggjort rapporten, Performance and costs of retail investment products in the EU, der sammenligner europæiske investeringsfonde til private på afkast og omkostninger. 

Rapporten viser, at investorer i danske investeringsfonde har haft 10 gode år. De danske fonde har leveret nogle af de bedste afkast og holdt omkostningerne på et lavere niveau end gennemsnittet i Europa. Det understreger, at danske investeringsfonde er en fin mulighed at gøre brug af i den samlede investeringsstrategi.

Stor spredning og flot afkast

De fleste investeringsfonde i Europa er aktiefonde. ESMA’s tal viser, at de danske fonde gav et gennemsnitligt afkast før omkostninger på over 11 % mod godt 7 % for alle europæiske aktiefonde.  

De årlige omkostninger var på 1,77 % for danske fonde mod 1,99 % i Europa, altså et flot dansk afkast på 9,23 %, mod godt 5 % i Europæiske fonde som helhed.

Også for obligationsfonde og blandede fonde, hvor aktier og obligationer indgår i varierende forhold, ligger danske fonde pænt.

Hvordan kan investeringsrådgiveren hjælpe?

Markedet for investeringsfonde i Europa er voksende. Det giver god mening, fordi fondene giver private investorer nem adgang til at investere med stor risikospredning for relativt små penge. 

På lang sigt er det som regel en god ide at have en del af din investering i aktiefonde, fordi den større risiko opvejes af et højere afkast i løbet af årene. 

Der er mange forskellige investeringsmuligheder, og du er altid velkommen til at booke et møde med en investeringsrådgiver, så du kan få svar på dine spørgsmål, og sammensætte den investering til din personlige risikoprofil. 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov