Vi er kommet godt i mål

Kære læser

For fem år siden satte vi os tre vigtige mål i Lån & Spar: At have høj tilfredshed blandt vores kunder. Fortsat at lægge vægt på, at vi er en personlig bank med kompetente rådgivere, som altid er klar til at møde kunderne. Og at have en god indtjening til gavn for vores ejerkreds, som blandt andet består af en lang række faglige organisationer.

Årsskiftet markerede afslutningen på den femårige periode, hvor vi har arbejdet med strategien i det, vi internt har kaldt "Plan 2018". Det er gået godt, og det har vores dygtige medarbejdere æren for.

Vi er kommet godt i mål

Det er lykkedes at realisere strategiens målsætninger om høj kundetilfredshed, personlige rådgivningsmøder med kunderne og indtjening. Det er vi meget tilfredse med, for det gavner alt sammen Lån & Spars kunder, som der heldigvis bliver flere og flere af.

Vi skabte i 2018 et overskud på 140 mio. kr. Det er et tilfredsstillende resultat, der medvirker til at banken fortsat kan konsolideres og udvikle nye løsninger til glæde og gavn for vores kunder. For mig er det specielt dejligt at mærke den stærke opbakning, vi får i form af markant og vedvarende kundetilgang. Det tolker jeg som stor tillid til Lån & Spar. Tak for det.

Vi vil styrke fællesskaberne

Hos Lån & Spar har vi nu et solidt udgangspunkt for at realisere vores nye strategi og målsætninger for de næste fem år.

Sammen med de mange faglige organisationer, som er blandt vores ejere, har vi en fælles vision om at skabe flere og endnu stærkere relationer mellem banken og medlemmerne af de faglige fælleskaber i vores ejerkreds.



Med venlig hilsen

John Christiansen
Adm. direktør

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.