Spar op til det liv, du ønsker at leve, når du går på pension
Ønsker du at starte en pensionsopsparing? Eller skal du snart på pension? Hos Lån & Spar får du professionel og personlig rådgivning om din pension.

Start en pensionsopsparing
Det bliver mere og mere normalt at have en privat pensionsopsparing, som du selv indbetaler til over flere år. Hvis du vil spare op selv, skal du tage stilling til, hvilken pensionstype der passer til dig.
I Lån & Spar tilbyder vi tre slags pensionsopsparinger: Aldersopsparing, Livsvarig pension og ratepension. De har hver deres fordele og ulemper - det afhænger helt af hvem du er, hvad du ønsker for din alderdom, og hvordan dine skatteforhold er.
Opsparingstyper - hvad er forskellen?

Aldersopsparing
- Indbetal op til 50.200 kr. om året, hvis du har mindre end fem år til pension
- Indbetal op til 5.300 kr. om året, hvis du har mere end fem år til pension
- Vælg mellem deludbetalinger eller engangsbeløb
- Skattefri udbetaling
- Betal lav skat af afkastet
- Bliver ikke modregnet din folkepension

Livsvarig pension
- Ubegrænset indbetaling
- Pengene kommer dine nærmeste til gode, hvis du dør før tid
- Få fradrag for dine indbetalinger
- Betal lav skat af afkastet
- Få udbetalt penge så længe, du lever

Ratepension
- Indbetal op til 57.200 kr. om året
- God afløser for din løn
- Træk dine indbetalinger fra i skat
- Betal lav skat af afkastet
Skal du snart på pension?
Når du går på pension, ændrer din økonomi sig. I rigtig mange år har der været økonomisk råderum til at spare op på pensionsordninger, i fast ejendom eller andre former for opsparing. Nu skal du pludselig vænne dig til en anden virkelighed, hvor en stor del af dine løbende indtægter kommer fra din opsparing.
Som nyslået pensionist oplever du at skulle tage stilling til en række vigtige spørgsmål: Hvilken pensionsordning skal du starte med at få udbetalt og hvornår? Hvordan er det med modregningsreglerne i de offentlige ydelser? Og hvor lang tid kan du egentlig regne med, at din opsparing rækker?
Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du snart skal på pension. Du er altid meget velkommen til at booke et møde med en af vores personlige rådgivere, som kan hjælpe dig med at planlægge din økonomi som pensionist.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.