Hverdagen i kundeservice
Du får en alsidig hverdag som kundekonsulent hos Lån & Spar. Her er der ikke to arbejdsdage, som er ens. Du kommer til at tale med mange forskellige mennesker, der alle skal have den bedste oplevelse, når de ringer til banken.
Din arbejdsdag kommer primært til at bestå af:
- Du kommer til at tage imod kundehenvendelser angående netbank, mobilbank, betalingskort m.m. Du vil også varetage generelle bankrelaterede forespørgsler fra både nye og eksisterende kunder.
- Du får til opgave at give kunderne en personlig oplevelse, når de kontakter banken samt levere et højt serviceniveau med kundepleje i fokus.
- Du kommer til at håndtere en stor del af kundehenvendelserne selv fra start til slut. Andre gange vil du guide kunden videre til et rådgivningscenter eller formidle et møde mellem en rådgiver og kunden.
Arbejdsglæde og medarbejderudvikling
Lån & Spar har vi et stærkt fokus på arbejdsglæde, trivsel og udvikling. Vi tror på potentialet i vores medarbejdere og på, at vi kan og vil udvikle os. Derfor bakker vi op om vores medarbejderes udvikling gennem både interne og eksterne udviklingsforløb.
Se medarbejdere i Lån & Spar fortælle om banken i videoen her.
Rekruttering
Ansøgning og CV
Når du har sendt din ansøgning og CV, modtager du en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Vi læser ansøgninger og CV’er igennem løbende i rekrutteringsprocessen.
Første samtale
Vi gennemgår ansøgninger og indkalder til en indledende samtale. Denne samtale har til formål at finde ud af, om der er kemi, om du vil passe til Lån & Spars kultur, og hvorvidt du opfylder de faglige kompetencer til jobbet.
Referencer
Hvis du når igennem nåleøjet til samtalen, vil vi herefter indhente reference(r) på dig. Du sender kontaktinformationer på en eller to referencer, og vi kontakter derefter din(e) referenceperson(er).
Jobtilbud og kontrakt
Hvis du er så heldig at være nået hertil, er der stor sandsynlighed for, at du modtager et opkald, hvor du får tilbudt jobbet. Herefter vil vi tale de kontraktuelle dele af jobbet igennem og efterfølgende sende dig en kontrakt til underskrivning.
Tillykke med jobbet
Stort tillykke med jobbet! Vi har skræddersyet et onboarding-forløb til dig til den første tid, så du kan komme godt fra start. Velkommen til vores bank, fremtidens bank.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.